Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Lundbeck fortryder ikke samarbejde med Penkowa

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Lundbeck fortryder ikke samarbejde med Penkowa - Se video fra KU’s Penkowa-pressemøde - Forsker: Regeringen vil fyre, fyre og fyre i det offentlige - Forsikringsselskaber afviser kunder efter selvmordsforsøg.

Lundbeck fortryder ikke samarbejde med Penkowa

Hos medicinalgiganten Lundbeck er det ikke udsædvanligt at bruge mange penge på at forske i medicin, der aldrig bliver til noget, og derfor er der ingen sure miner over, at Lundbeck har brugt flere hundrede tusinde kroner på at forske i et ubrugeligt patent fra Milena Penkowa, skriver Politiken.

Se video fra KU’s Penkowa-pressemøde

7. august holdt Københavns Universitet (KU) pressemøde om Penkowa-sagen. Blandt andet fortalte KU’s prorektor Thomas Bjørnholm om, hvad KU vil gøre ved sagen. KU’s intranet indeholder nu en video, der viser hele pressemødet.

Forsker: Regeringen vil fyre, fyre og fyre i det offentlige

Hvis offentligt ansatte troede, at Helle Thornings regering ville give dem arbejdsfred, så tog de fejl. Regeringen lægger i stedet op til, at nogle skal arbejde mere, så andre kan fyres, siger arbejdsmarkedsforsker til Altinget.dk. Også beskyttelse mod fyring af tjenestemænd står for fald, og offentligt ansatte kan blive presset til at godkende overenskomster, der dikterer øget arbejdstid.

Forsikringsselskaber afviser kunder efter selvmordsforsøg

I Danmark må forsikringsselskaber gerne afvise en forsikringskunde, der for eksempel har kørt galt i ferien, hvis kunden tidligere har forsøgt at begå selvmord. Lektor i forsikringsret på KU, Ivan Sørensen, mener, at der er urimeligheder i de danske regler og vil have samme regler i Danmark som i Norge og Sverige, hvor forsikringsselskaberne har kontraheringspligt – det vil sige pligt til at forsikre alle, skriver Dr.dk.

Seneste