Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Mange studerende har ingen venner

ØVRIGE MEDIER - Mange studerende har ingen venner - KU brugte fem måneder på at udskrive eksamensbevis - Studenterforeninger: Rekordoptag giver ringere uddannelser - Mød de nye akademikere: Fra skibums til seriøs studerende.

Mange studerende har ingen venner

28 procent af de studerende har højst én ven på studiet. Det viser en undersøgelse, Dansk Magisterforening (DM) har lavet blandt sine medlemmer på universiteterne, skriver MetroXpress. Både DM og Danske Studerendes Fællesråd peger på, at der skal gøres mere for at skabe bedre studiemiljøer på universiteterne.

KU brugte fem måneder på at udskrive eksamensbevis

Nyuddannede Alexander Jensen, kandidat i nanoscience fra Københavns Universitet (KU), følte sig nødsaget til at skrive et brev til både dekan og uddannelsesminister, bare for at kunne få sit eksamensbevis. Ifølge reglerne skulle han have modtaget beviset fra KU efter maksimalt to måneder, men efter fire måneder var intet hændt, trods rykkere, skriver Information.

Studenterforeninger: Rekordoptag giver ringere uddannelser

Antallet af nye studerende er rekordstort i år, men de vil komme til at opleve ren envejskommunikation i undervisningen, mangel på personlig efterkritik på deres opgaver, næsten ingen vejledning, og at der ikke er nok grupperum til projektarbejde. Det siger Jakob Ruggaard, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, til Politiken.

Mød de nye akademikere: Fra skibums til seriøs studerende

Politiken.dk har mødt fire blandt det nye akademikerkuld for at tale med dem om deres forventninger og håb til det nye liv som studerende. De har reflekteret en del over skiftet fra deres tidligere liv – fra gymnasiet, som ufaglært arbejder eller som skibums – til at skulle begynde på noget helt nyt og anderledes på KU – og RUC.

anfj@adm.ku.dk

Seneste