Med det absolut liberale Amerika til kamp mod frygten

WASHINGTON – »Ah, you go to the rally today? Good luck,« siger den vietnamiske avis- og sandwichsælger, da jeg betaler ham fire dollars for den brune papirspose indeholdende min frokost til senere.

I over en måned har ’The Rally’ været det absolut varmeste samtaleemne i Washington DC. Her i den lokale aviskiosk, på Facebook og i samtlige nyhedsudsendelser har man ikke kunnet undgå snak om weekendens protestmarch.

Tv-stationen Comedy Centrals to stjerner Jon Stewart og Stephen Colbert har bebudet, at de vil genvinde Amerikas fornuft og/eller holde frygten ved lige med et storslået show den 30. oktober.

Scenen de har valgt, er The Mall, et område med græsplæner og grusstier, som strækker sig flere kilometer med begyndelse lige foran USA’s imponerende hvide kongresbygning på Capitol Hill.

Tilløbsstykke

Klokken 9.47 tikker der en sms ind fra en kollega:

»Det er umuligt at komme med metroen fra Dupont Station. Prøver bussen i stedet«.

Noget lader til, at de 220.000 mennesker, der på Facebook har svaret ja til at komme til begivenheden, har tænkt sig at holde, hvad de lovede.

Det bliver bekræftet en halv time senere, da jeg ankommer til The Mall. Strømme af mennesker går i retning af den blå, røde og hvide scene, som kan skimtes længere fremme over tusindvis af hoveder. Selve rallyet er først sat til at starte om nogle timer, men allerede er det så godt som umuligt at bevæge sig tættere på scenen.

Jeg masturberer, men jeg stemmer

Folk bærer hjemmelavede skilte med mere eller mindre seriøse budskaber.

»The Civil War was an inside job,« står det på et af dem.

»Some nachos are not good. You don’t have to eat them,« står der på et andet, mens et tredje indrømmer: »I masturbate, and I vote«. Hovedparten af skiltene afspejler på fornem vis de to komikeres form for humor.

»What exactly is in that tea?« spørger et skilt med henvisning til den ultrakonservative Tea Party-bevægelse. Andre skilte gør tykt grin med den højreorienterede tv-kanal Fox News, og med personligheder som den religiøse Glenn Beck og tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin.

En duft af pot spreder sig, og folk begynder at kigge rundt efter kilden. Det her er absolut det liberale Amerika.

Stewart på hjemmebane

Klokken er 12.56, og publikum er blevet varmet godt og grundigt op både af de to Mythbusters-fyre fra Discovery Channels populære tv-program og af en række musikalske indslag – blandt andet hiphop-gruppen The Roots med soulsangeren John Legend.

Og så sker det, alle har ventet på. Jon Stewart kommer ind på scenen akkompagneret af The Daily Shows kendingsmelodi. Han har smidt det velkendte slips og jakkesæt til fordel for en mere afslappet blazerjakke og t-shirt.

»Are you ready to restore some sanity?« råber han i mikrofonen, og publikum svarer tilbage med en kæmpemæssig jubel. Også i Washington er Stewart på hjemmebane.

Som et langt tv-program

Op til demonstrationen har et af de helt store spørgsmål i medierne været, hvor seriøse og politiske Stewart og Colbert ville være. Mon der kommer en opfordring til folk om at stemme til det foreliggende midtvejsvalg? Vil der komme politikere på scenen? Og vil Stewart og Colbert bruge lejligheden til at lufte klare poliske holdninger?

Det første svar på spørgsmålene er, at det kommer til at blive ligesom vi kender det de to herrers shows på tv: Først og fremmest en hel del ofte ganske vanvittig satire, men med seriøse undertoner.

Satiren får vi blandt andet et eksempel på, da Stephen Colbert kommer til syne på tv-skærmene. Han er begravet 100 meter under jorden i sin ’frygtbunker’, men bliver så overtalt til at komme på scenen, hvorefter han stiger op af jorden i en kapsel, som var han en chilensk minearbejder.

Eller som når folkmusikeren Yusuf Islam, tidligere kendt som Cat Stevens, battler med heavyrockeren Ozzy Osbourne med deres respektive numre ‘Peace Train’ og ‘Crazy Train’.

I det hele taget har man følelsen af at være tilskuer til en optagelse af et meget langt og velskrevet Daily Show.

Alvor med morskaben

Andre indslag i det to timer lange rally gemmer dog på betydelig mere alvor. Som da Colbert uddeler sin frygtpris til de af de amerikanske medier, som har forbudt deres journalister at deltage i rallyet.

Allermest alvorligt bliver det i showets sidste 10 minutter. Colbert har forladt scenen, og Stewart har nu skiftet til det velkendte jakkesæt og slips.

»Jeg ved, at der er grænser for, hvad en komiker som jeg kan sige,« siger Stewart. Han takker folk for at møde op, også selvom mange »måske ikke ved, hvorfor de overhovedet er her.«

Mod politikere og medier

Derefter giver Stewart en hård kritik til medierne:

»Det er ikke medierne, der skaber vores problemer, men deres eksistens gør det meget sværere at løse dem,« siger han.

Også politikerne får en tur:

»Overalt i Amerika har vi lært at arbejde sammen, bare ikke der,« siger Stewart, og peger over skulderen hen på kongressen.

At genfinde fornuften

Publikum lytter koncentreret til talen, indtil Stewart slutter:

»Fornuft vil altid være et spørgsmål om øjnene, der ser. Ved at se jer her har jeg genfundet min.«

Folk klapper og forlader The Mall i en stemning af både sjov og alvor. En flok venner gentager en af Colberts sætninger og griner til hinanden, men her er overraskende stille.

Stewart og Colbert har ikke givet nogen klare svar på tidens svære udfordringer. Men de har sendt en besked om, at gode ting kan opstå, hvis man taler åbent sammen om både fornuften og frygten. Og gør det med lidt humor.

Eller som der står på et skilt, som en gråskægget mand bærer på skulderen, mens han forlader pladsen:

»I am okay, you are okay. Now, let’s work together«

uni-avis@adm.ku.dk

Mathias Holm Pedersen læser Medievidenskab på Københavns Universitet og er i dette semester i praktik på den danske ambassade i Washington DC.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.