Midt i en stresstid

Juni måned er lig med eksamen. Det er tid til at huske alt det der i løbet af semesteret er blevet sagt fra katederet og til at repetere teorierne fra de tykke lærebøger og kompendier. Det er nu det er alvor. Og det ord der går igen og kendetegner lige netop denne periode uanset hvilket institut der er tale om, er stress.

I april blev der for første gang offentliggjort en samlet undervisningsmiljøvurdering for hele Københavns Universitet på baggrund af besvarelser fra 13.000 studerende på tværs af alle otte fakulteter. De studerende er blandt andet blevet spurgt om de føler sig stressede i eksamensperioden, og det gør de. Tre ud af fire svarer bekræftende på spørgsmålet, og kun hver tiende føler sig slet ikke ramt af stress.

De tal kommer ikke bag på Josephine Evald der er socialrådgiver i Studenterrådgivningen. »Jeg tror vi taler om stress i den mere folkelige betydning og ikke den kliniske betydning. Der er gået inflation i ordet, og vi siger tit vi er stressede i stedet for at vi for øjeblikket har supertravlt. Det er helt naturligt at føle sig presset i eksamensperioderne hvor man skal præstere mere end man skal resten af året,« forklarer hun.

Derfor tror hun ikke at man kan tale om at tre ud af fire studerende på universitetet har decideret stress, men eksamensperioden ér en travl tid – også for studenterrådgivningerne. »Vi kan mærke at henvendelserne topper i eksamensperioderne. Det er forskelligt om det er koncentrationsproblemer, præstationsproblemer, tristhed, stress eller selvværdsproblemer de studerende kommer med, men de præsenterer det ofte som eksamensproblemer,« fortæller Josephine Evald.

Optimalt stressniveau

Mens nogle studerende altså har brug for professionel hjælp, kan det at føle sig stresset for andre være en fordel. »Det kan faktisk være udmærket at være lidt stresset i eksamensperioden, for det betyder at vi er fuldstændig oppe på beatet og kan præstere noget mere. Man kan sige der er et optimalt stressniveau hvor ens ambitioner ligger lidt over præstationsniveauet og hvor man ved en vis anstrengelse kan opfylde sine ambitioner. Problemet er når der bliver for langt mellem ambitioner og hvad man kan præstere. Så kan man få en følelse af utilstrækkelighed og få lyst til at give op, eller man kan få angst eller andre stresssymptomer,« forklarer Josephine Evald.

Stress kan også blive alvorligt når det går hen og bliver en mere kronisk tilstand. Undervisningsmiljøvurderingen fra april viser at fire ud af ti studerende på Københavns Universitet også uden for eksamensperioderne føler sig stressede. Det tal synes Josephine Evald er mere alarmerende end stress i eksamensperioden.

»Det er langt mere usundt at være stresset gennem længere tid end i en kort periode,« fortæller hun og kommer med et par gode råd til studerende der føler sig ramt af stress her i eksamenstiden. »Det handler først og fremmest om at finde en balance mellem sine ambitioner og hvad det er realistisk at præstere.

Dernæst skal man lave en rytme hvor der både er afsat tid til at være studerende og til at holde fri. Det er meget vigtigt at få ladet op. Og til sidst vil jeg opfordre de studerende til at snakke åbent om problemerne og hjælpe hinanden med at skrue forventningerne ned.«

Derudover opfordrer hun de studerende til at læse Studenterrådgivningens pjecer om stress og eksamen som kan downloades fra hjemmesiden srg.dk. Og hvis de ikke føler de selv kan takle deres stress, er de velkomne i rådgivningen hvor der er forskellige gratis tilbud, understreger Josephine Evald.