Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
STOPPER - Hjerneforsker Milena Penkowa har besluttet at forlade sin stilling på Københavns Universitet fredag den 10. december.
Nyheden kommer i en kortfattet pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Den lyder:
»Som følge af den seneste tids uro, er Københavns Universitet og Milena Penkowa blevet enige om at afslutte samarbejdet dags dato.
Milena Penkowa er ikke blevet opsagt af Københavns Universitet, men har valgt at fratræde sin stilling af egen vilje. Dette sker for at skabe ro om de verserende sager, og for ikke at belaste Københavns Universitet, de tilknyttede fonde og projekter eller Milena Penkowas person yderligere.«
LÆS: Om baggrunden for den spegede sag.
Vicedirektør for kommunikation på KU, Jasper Steen Winkel, kunne ikke kommentere de konkrete fratrædelsesvilkår. Han kunne heller ikke fortælle Universitetsavisen, hvorvidt KU har indbragt den nu tidligere ansatte forsker for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).