Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG/FREDAG- Minde-sang for Jonas Thomsen Sekyere fra Regensen - Den bedste ven er forsvundet - Mindeord over Jonas fra to KU-professorer - Vi andre kan lære af Jonas - Penkowa-sag udløser ny studenterambassadør - KU-forskere: Cancerspredende protein kan reparere skadede hjerneceller
I mit hjerte er en rytme er titlen på den hyldestsang til Jonas Thomasen Sekyere, som musikerne Henrik Marstal og Anna Lidell har indspillet på Regensen – det kollegium hvor Jonas Sekyere boede. Sangen kan høres på Youtube.
Politikens Olav Hergel skriver om den dræbte Jonas Thomsen Sekyere, at Jonas trods sine kun 21 år allerede havde sat sig dybe spor på jorden. Hans død satte ligeledes sine spor i København mandag aften, hvor mere end 1500 mennesker samledes til en mindehøjtidelighed ved Flæsketorvet i Kødbyen.
Politiken, Kultur, side 1, onsdag 21. november 2012
Professorerne Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen, begge fra Det Juridiske Fakultet ved KU, har skrevet et mindeord over Jonas Thomsen Sekyere. De skriver, at de med Jonas’ død ikke kun har mistet en enestående dygtig jurastuderende, men også et helt ekstraordinært ungt menneske, der brændte for international ret og politik og særligt det Afrika, der var en del af hans liv.
Politiken, Kultur, Mindeord side 10, onsdag 21. november 2012
En af Jonas Sekyeres venner og en sambo til ham har sammen skrevet et læserbrev i Politiken. De beskriver Jonas som en helt igennem ualmindelig ung mand. Han kæmpede for en bedre verden og bekymrede sig om sine medmennesker på jorden med en kærlighed og målrettethed som ingen andre, og gik ind for større tolerance for hinandens forskelligheder.
Politiken, Kultur, Debat side 7, onsdag 21. november 2012
Københavns Universitet har ansat den første studenterambassadør i Danmark. Den 37-årige jurist Tina Kaare skal fra 1. januar 2013 yde støtte til studerende og tilbyde en ekstra hjælp i deres møde med universitetet og de regler, som universitetet skal overholde. Den nyoprettede stilling er en del af den handleplan, som KU’s rektor, Ralf Hemmingsen, har søsat som opfølgning på sagen mod tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, hvor en studerende blev udsat for en falsk anklage om tyveri. Når der fremover kommer en klage, skal studenterambassadøren således agere mægler og vejlede de studerende. skriver Berlingske Tidende.
I årevis har forskere ved Københavns Universitet arbejdet med et proteinet – S100A4 – da det har været betragtet som et af de store cancerskurke, da det sørger for, at cancer spredes i kroppen. Men nu har forskningen vist, at proteinet også har en gavnlig egenskab i forhold til at hele skadede celler i hjernen. Forskerne venter at kunne bruge opdagelsen til at udvikle nye behandlingsmetoder mod sygdomme som eksempelvis Alzheimers, a href=”http://ing.dk/artikel/134308-doedelig-cancerspreder-kan-reparere-skadede-hjerneceller” target=”blank”>skriver Ingeniøren