Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Minister undtager SU-gæld fra strafrente

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Minister undtager SU-gæld fra strafrente - Nyt pendlerkort giver studerende megabøvl - Universiteter skruer ned for sikkerheden - Politiet skærer betjente væk i hundredvis - Danske byggearbejdere: Østarbejderne er en trussel.

Minister undtager SU-gæld fra strafrente

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) dispenserer nu SU-skyldnerne for en stor strafrente på misligholdt SU-gæld, der ellers skulle have haft virkning fra 1. april 2012, skriver Politiken.

Nyt pendlerkort giver studerende megabøvl

Det nye uddannelseskort, et digitalt pendlerkort for studerende, skulle have været billigt, smart og smidigt, men det er endt i et kaos af telefonkøer og bestillingsbøvl samt myndigheder, der skyder skylden på hinanden, skriver Avisen.dk. Studerende er utilfredse.

Universiteter skruer ned for sikkerheden

Laboranter og studerende frygter at komme til at arbejde i giftige kemikaliedampe fremover, når luftsuget på universiteternes laboratorier bliver sat ned for at spare på strømmen stik imod Arbejdstilsynets råd, skriver MetroXpress.

Politiet skærer betjente væk i hundredvis

Københavns Universitet (KU) har stået for en ny evaluering af politireformen. Evalueringen viser, at borgerne føler større afstand til politiet. Rigspolitichefen har ellers lovet, at politiets kerneopaver ikke vil komme til at lide, når flere hundrede politifolk spares væk, skriver Berlingske.

Danske byggearbejdere: Østarbejderne er en trussel

Claus Pedersen, ekspert i udenlandsk arbejdskraft ved KU, mener, at det er overraskende mange, når mere end hver anden danske murer, tømrer eller anden byggearbejder føler sig truet af østarbejdere, skriver 3F.dk.

Seneste