Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
SE GIRAFFEN - En hel dag med oplæg om Lars von Trier bliver rundet af med et sjældent interview med manden selv. Lyder det tillokkende? Så trop op onsdag den 15. april på KUA.
Lars von Trier bliver interviewet foran et tætpakket auditorium, når den kontroversielle filminstruktør gæster Københavns Universitet den 15. april.
Dansk films enfant terrrible, største verdenberømthed, mest kontroversielle skikkelse, find selv på flere, vender tilbage til Københavns Universitet for første gang i ni år.
Denne gang er Trier både hovednavn og rosin i pølseenden til en hel dag dedikeret til hans virke. Det hele foregår den 15/4 kl. 9-16 på KUA og er arrangeret af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
I januar fortalte Lars von Trier til DR2’s Martin Krasnik, at han har været alkoholiker, mens han har instrueret sine film. I dag er han på afvænning, og han tvivler på, om han overhovedet kan lave gode film i ædru tilstand.
Seminaret indledes med en række foredrag om Lars von Triers film. Herefter fortæller filmskolens rektor Vinca Wiedemann om sit arbejde med Lars von Trier, og til sidst bliver instruktøren interviewet.
Arrangørerne oplyser, at alle er velkomne, og at der ikke er nogen tilmelding. Man kan komme og gå til de enkelte foredrag alt efter interesse. Men hvis man vil opleve Trier himself, er det nok en god ide at komme i god tid.
09.00 – 09.45: Isak Thorsen: En sten i skoen. En introduktion til Lars von Trier og hans film
09.45 – 10.30: Mads Bunch: Doktoren er selv syg. Diskrepansen mellem ideal og realitet i Lars von Triers film
10.30 – 11.00: Pause
11.00 – 11.45: Palle Schantz Lauridsen: Kedelig og ofte pinlig film. Lars von Trier og danskerne – et kultursociologisk indspark
11.45 – 12.30: Lilian Munk Rösing: Først som tragedie, så som farce. Om det falliske begær og den anden nydelse i Antichrist og Nymphomaniac
12.30 – 13.30: Frokostpause
13.30 – 14.30: Rektor for Filmskolen Vinca Wiedemann fortæller om sit arbejde med Lars von Trier
14.30 – 14.45: Pause
14.45 – 16.00: Lars von Trier interviewes af Peter Schepelern
uni-avis@adm.ku.dk