Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Morten Østergaard inviterer KU til SU-debat

KLASKEHØJDE - I anledning af den kommende SU-reform tager Morten Østergaard på debatturne til landet universitetsbyer. Den 20. februar får du muligheden for at disputere med uddannelsesministeren, når han lægger vejen forbi København Universitet.

Hvis nogen stadig skulle være i tvivl: Regeringen planlægger en SU-reform, hvor der skal spares to milliarder kroner på den nuværende uddannelsesstøtte-model. Besparelserne skal blandt fungere som et incitament til at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Den kommende SU-reform er blevet heftigt debatteret i de danske medier. Og nu får de studerende ved Københavns Universitet – og andre interesserede – muligheden for selv at få uddannelsesministeren, de Radikale Venstres Morten Østergaard, i tale.

For den 20. februar stiller Morten Østergaard op til SU-debat på Københavns Universitet. Arrangementet vil foregå på Det Humanistiske Fakultet i tidsrummet 13.00-14.00. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding.

Morten Østergaard udtaler i en pressemeddelelse fra Uddannelsesministeriet, at han ser frem til arrangementerne:

»Jeg glæder mig til at møde de studerende og diskutere, hvordan vi får flere studerende bedre gennem uddannelsessystemet.«

Ikke just en vindersag

Der bliver dog næppe tale om lutter hyggesnak når publikum er et auditorium fyldt af af studerende. For besparelsesdagsordenen er klar:

»I en økonomisk udfordrende tid må vi kunne tillade os at have forventninger til de studerende om, at de tager et ansvar for fremdriften i deres studier, og vi må ligesom alle andre steder i samfundet se på, om der er steder i SU-systemet, hvor vi er mere generøse, end nødvendigt for at fastholde princippet om, at alle skal have råd til at tage en uddannelse i Danmark,« siger uddannelsesministeren i pressemeddelelsen.

Men de bebudede besparelser dog ikke just en politisk vindersag. Forslaget har mødet megen kritik, hvilket ikke er overraskende idet. en ny undersøgelse, foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 Nyhederne, viser, at to ud af tre danskere ikke ser nogen grund til at skære i den nuværende SU-ordning. Kun 30 procent går ind for en stramning.

Nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste