Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
I første udsendelse fra Nikolaj Zeuthen fortæller Erik Bak Dalgaard om sin dag
Nikolaj Zeuthens produktion taler for sig selv. Men det udelukker ikke, at Universitetsavisen taler hen over den også.
[video:http://vimeo.com/6562371 width:375 height:250 align:right]Nikolaj Zeuthens lyriske specialitet er det tørt registrerede. Og det er underligt, at det tørt registrerede hos Zeuthen også river og gør ondt, men det må være et eller andet med at registrere det rigtige og så lade resten ligge.
Argentina var fyldt med vilde køer i attenhundredetallet, og i en årrække før stormændene satte sig tungt på det hele og hegnede køerne ind, kunne gauchoerne ride rundt og spise løs.
En gaucho arbejder alene, og en enkelt mand kan ikke spise en hel ko. Så gauchoerne skar mørbraden ud, eller ribeyen, eller hvad de nu var i humør til, grillede kødstykket langsomt over trækul, og efterlod resten.
Sådan er det med Nikolaj Zeuthens ting – han efterlader et spor af næsten intakte tekstlige kokadavere. Det er virkelig dårligt for klimaet.
Vi bringer hans ting fremover, når vi får dem. Er stolte og tilfredse over det.
chz@adm.ku.dk