Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Udland
AFHOPPET - I Nordkorea er studier i matematik og it på universiteterne et springbræt til en post i Nordkoreas cyberkrig – men det ved de universitetsstuderende bare ikke til at begynde med, fortæller to afhoppere.
»Vi troede i begyndelsen, at vi blev uddannet til at lave videnskabelig forskning, ikke for at skulle forberede it-angreb på andre lande. Det var først, da vi blev placeret i regimets militære enhed, at vi forstod formålet med vores uddannelse,« fortæller Jang Se-Yul, der i 2008 hoppede af fra Korea til Al Yazeera, ifølge svenske Svd.se.
Han er den ene af to afhoppede nordkoreanere, der beskriver Nordkoreas brug af eliten af unge forskere fra landets universiteter til at føre cyberkrig med. Som en del af forskernes uddannelse udstationeres de i to år til lande som Kina, Rusland og i Europa for at få finpudset deres viden og kunnen.
Ifølge artiklen i Svd.se er Nordkoreas kunnen på it-området langt større, end hvad de fleste tror, og omkring 600 »hackers« skulle være udstationeret p.t. i udlandet.