Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Norge og Sverige overvejer semester i sommerferien

SOMMERTIMER - Et oprindelig svensk forslag om at indføre et tredje semester i sommerferien på universiteterne finder Norges oppositionspartier interessant. Det er et skridt videre i retning af international tilpasning

Hvis den politiske opposition i Norge vinder næste valg, kan et resultat blive et tredje semester for studerende på universiteter i sommerferien. Oppositionen i Norge er i hvert fald varm på tanken, fortæller norske Nettavisen.no.

LÆS artikel i Nettavisen.no: KrF, Høye og Frp positive til tre studiesemestre

Det skulle angivelig være et svensk forslag, som de norske borgerlige politikere, der er i opposition til den siddende rød-grønne norske arbejderregering, lader sig inspirere af.

De tre norske oppositionspartier: Høyre, Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti støtter ideen om et tredje semester i sommerferien.

Norsk Studentunion siger nej

Norske Kristelig Folkeparti mener, at det vil være en naturlig fortsat tilpasning til den internationale udvikling, ligesom indførelsen af barchelor- og mastergrader i Norge var det. De forventer også, at mange internationale studenter vil finde en studiesommer i Norge interessant med midnatssol og og norsk natur.

Fremskrittspartiet mener, at et hurtigere studieforløb vil frigøre enorme værdier for det norske samfund, når studenterne gennemfører hurtigere, mens Høyre mener, at studenterne vil koncentrere sig bedre og tage færre pauser med tre semestre i stedet for to om året.

Norsk Studentunion ser negativt på forslaget, og den nuværende rød-grønne regering vil ikke gøre mere ved det.

Seneste