Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Novo Nordisk Fonden uddeler 57 millioner kroner til 16 forskere

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Novo Nordisk Fonden uddeler 57 mio. til 16 forskere - Her er USG Studenteridræts sommerprogram 2012 - Filosofistuderende: Hellere kloggaranti end jobgaranti - Mere undervisning kan faktisk forlænge studietiden.

Novo Nordisk Fonden uddeler 57 mio. til 16 forskere

En KU-forsker: Janine Erler, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet (KU), modtager i dag 11 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens uddeling af 57 millioner kroner, mens 15 andre forskere deler de resterende 45 millioner kroner, står der på fondens hjemmeside i en pressemeddelelse, der også beskriver hver enkelt uddeling nærmere.

Her er USG Studenteridræts sommerprogram 2012

Universitetets og øvrige højere læreanstalters Studenter-Gymnastik (USG) har dels en Facebook-side, og så har de lige udsendt deres sommerprogram som en pdf. Kom frisk, hvis du er til kampsport, mountainbiking, adventure, rejser, rulleskøjteløb og nogle af de andre mange, spændende aktiviteter.

Filosofistuderende: Hellere kloggaranti end jobgaranti

Andreas Holck Høeg-Petersen, der studerer filosofi på Københavns Universitet, har som svar på folks spørgsmål om, hvilke jobmuligheder han har bagefter studiet: Ingen! Han valgte nemlig ikke at studere for at få job, men for at blive klogere, og fordi man udvikler sig som menneske ved at lære nyt.

Mere undervisning kan faktisk forlænge studietiden

Bachelorstuderende på KU gennemfører i gennemsnit hurtigere deres studie, hvis de får mellem 10 og 15 timers undervisning ugentligt, viser en ny undersøgelse foretaget af KU. Dermed ikke forstået, at dem, der har flere timer, kan se frem til en nedskæring, forsikrer vicedirektør for uddannelse på KU Hanne Harmsen. Derudover er de studerende på uddannelser med 20-25 timer om ugen “faktisk ret gode til at gennemføre til tiden”, siger hun. Berlingske, side 9, torsdag 29. marts 2012.

Seneste