Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
ØVRIGE MEDIER - Piratfisk-panik i Øresund - Lav forskerskat lokker kloge i tusindvis til Danmark - Kronik: Soldaterne er selv skyld i deres krigsar - Portræt: Kemiker bliver centerleder.
Fangsten af en godt 20 centimer lang fisk med store, skarpe tænder, har skabt frygt for at Øresund er blevet invaderet af piratfisk. Der er dog ingen grund til panik, siger eksperter på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, for fisken er en pacu – en slægtning til piraten. Ikke desto mindre anbefaler de, at mænd bader i sundet med større omtanke end ellers.
Der er nu 4.700 udlændinge i Danmark på den lukrative skatteordning, og det er en ny rekord, skriver Politiken.
De eneste af Danmarks tabere, som med åbne øjne selv har valgt deres deroute, er de skadede ekssoldater. De var deres egen lykkes smed, men tabte. Alligevel står de borgerlige i kø for at hjælpe, skriver Ole Olesen-Bagneux, ph.d.-stipendiat i informationsvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet i Information. “Nu siger jeg det, som mange sikkert har tænkt, men som ingen tilsyneladende tør sige,” skriver han.
Den 1. august fik Københavns Universitets Nano-Science Center ny leder. Det er kemikeren Bo Wegge Laursen, der overtager stillingen fra Morten Meldal. Jyllands-Posten tegner et portræt.