Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Øl er godt, øl er sundt

ERHVERVSSAMARBEJDE - Bryggeriforeningen betalte gildet, og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet lagde lokaler til udskældt konference om øllets mange gavnlige virkninger. Trods kritik af det glade budskab og ’ægteskabet’ mellem forskerne og øl-lobbyen forbeholder ernæringsforsker og institutleder Arne Astrup, der optrådte som vært, sig ret til at udtale sig politisk ukorrekt, så længe det videnskabelige grundlag er i orden.

Ernæringsforskeren Arne Astrup vidste det inderst inde godt.

At han endnu en gang stod til en gang verbale klø i medierne, da han sagde ja til lede og huse en konference med det kontroversielle budskab: Øl er sundt. Altså hvis drikkeriet sker i moderate mængder.

»Selvfølgelig har jeg sagt til mig selv, at jeg burde holde mig langt væk fra det her arrangement, men på den anden side er min trang til at bruge min ytringsfrihed til at aflive myter stærkere end min frygt for at blive upopulær. Det kan ikke være rigtigt, at vi slet ikke kan tale om de positive virkninger ved øl, fordi det er tabubelagt, mens det er ok at gøre det med rødvin. Der er simpelthen ikke belæg for at påstå, at et glas vin er sundere end et glas øl,« siger Arne Astrup.

Drik med måde

Han endte derfor med at sige ja til at medvirke, sådan lidt i protest, men takkede dog nej til at få et honorar for sin medvirken for at undgå, at det kommercielle stjal fokus fra det videnskabelige budskab.

Arne Astrup lægger da også ud med at vise en lang liste med advarsler om alkoholens mange farer. Drik ikke over fem genstande ved samme lejlighed, drik ikke mere end det anbefales af Sundhedsstyrelsen, gravide hold jer fra skidtet og så videre, lyder de formanende ord.

Derefter følger en oversigt over hans »potentiel conflicts of interest«. Altså bliver han betalt af nogen, der kunne tænkes at påvirke hans holdning til øl?

Eneste på listen er den hollandske sammenslutning af bryggerier, Dutch Beer Knowledge Institute, hvor han er »Scientifc Board member«.

»Men jeg mener stadig, det bør være tilladt at diskutere, hvad fordelene er ved alkoholindtag, hvis vi holder os inden for de anbefalede rammer,« siger han.

Farlig cocktail

Konferencen den 8. maj, der samlede en række nationale og internationale eksperter, var finansieret af Bryggeriforeningen, brancheorganisationen og det fælles talerør for bryggerierne og tapperierne i Danmark.

Kontroversielle udtalelser om danskernes sundhed og samarbejde med industrivirksomheder er en sprængfarlig blanding, har Arne Astrup før måttet sande. Han har været turen igennem flere gange, fx da han udtalte, at sukker ikke feder, og da han i sin brevkasse, ’Doktor Slank’, i Ude og Hjemme roste testresultaterne for en ny slankepille udviklet af en virksomhed, som han ejede aktier i.

Sundhedsstyrelsen og to sundhedseksperter kritiserede også straks konferencen for at skade kampen mod mange danskeres overforbrug af øl og andre alkoholiske drikke.

En øl hver anden dag

Den første til at fremlægge de videnskabelige fakta om de gavnlige virkninger af gudernes nektar i moderate mængder, var selvstændig ernæringsekspert Per Brændgaard, der har skrevet en rapport om øl og sundhed for Bryggeriforeningen.

Han konkluderede, at det set fra et helbredsmæssigt synspunkt er optimalt at drikke en øl hver anden dag. Bryggerierne kan alternativt sælge øllet i mindre flasker eller sænke alkoholprocenten, så folk får den optimale daglige dosis.

Udviklingen hen imod at lave stærkere øl er derfor også forkert, mener han.

Han introducerede begrebet mindful drinking, hvor man fokuserer på nydelsen og smagsoplevelsen og ikke mængden man indtager.

»Det bedste er jo nok at drikke vand,« sagde Per Brændgaard under sit oplæg og viftede med sin plastikflaske.
»Men det er jo et kedeligt budskab, især når du bliver betalt af bryggerierne,« tilføjede han med et grin.

Bryggerne i salen lo med.

Lader sig ikke styre

Efter konferencen understregede Per Brændgaard dog, at han har formuleret en etisk kodeks, der er at finde på hans hjemmeside, hvor det blandet andet understreges, at det ikke nødvendigvis betyder, at han anbefaler en virksomhed eller dens produkter, fordi han samarbejder med den.

»Når jeg formidler sundhed, så foregår det udelukkende ud fra mine egne faglige og formidlingsmæssige overvejelser og altid uafhængigt af eventuelle særinteresser hos de organisationer, som jeg udfører eller har udført opgaver,« skriver han.

»Jeg fik nok også sagt nogle ting, som ikke er i Bryggeriforeningens interesse,« sagde han.

Er ølvommen en myte?

Måske skal vi også holde op med at kæde ordene øl og vom sammen.

Professor Anne Raben fremlagde den videnskabelige viden, om en af de nok mest sejlivede uudfordrede antagelser i forbindelse med øldrikning: At man udvikler bugfedt.

Forskningen viser, at der for mænds vedkommende er en sammenhæng mellem at drikke og have en stor, rund mave, men at der skal store mængder øl til. Mellem fire og syv liter om ugen, så et moderat ølindtag er ikke i sig selv et problem for livvidden, lyder konklusionen.

I Spanien har professor Ramon Estruch fra universitetshospitalet i Barcelona gennemført studier, der viser at spanske øldrikkere er sundere end deres vinnedsvælgende landsmænd. Også de blev fremlagt på øl-konferencen. Den spanske forsker mener, at mænd godt kan drikke tre øl dagligt.

Øl mod knogleskørhed

Den britiske professor Jonathan Powell, der forsker i mineralers biokemiske egenskaber, kunne desuden afsløre, at den høje koncentration af silicium i øl modvirker knogleskørhed, og samtidig ser alkoholen i øllet ud til at mindske kroppens naturlige knoglenedbrydende funktion. Kort sagt er øl i moderate mængder godt for knoglerne.

Alligevel er Powell tilbageholdende med at anbefale ældre mennesker at slå sig på flasken.

»Det virker som et upopulært budskab, at det er sundt at drikke moderat. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor, men vi må behandle alle sundhedsanbefalinger med stor forsigtighed, da de er forbundet med etiske problemer. Spørgsmålet er, om vi skal anbefale afholdsfolk at drikke, og samtidig risikere at flere bliver alkoholikere, hvis øl er sundt i små mængder,« sagde han.

Brug for forskningsmidler

Jonathan Powell kritiserede også manglen på offentlige forskningsmidler til forskning i øl og takkede i samme åndedrag British Beer and Pub Association og The Institute of Brewing & Distilling hjemme i Storbritannien for at have finansieret hans forskning.

Ifølge Astrup er humlen netop, at der er brug for mere viden om øl og andre drikkevarers sammenspil med den samlede diæt, men at midlerne til at gennemføre forskningen mangler.

Han opfordrede derfor direkte de europæiske bryggerier til at gå sammen om at oprette en fond, hvor forskere med interesse for emnet kan søge penge.

»Vi kunne i princippet godt have holdt konferencen uden hjælp fra Bryggeriforeningen, men institutternes økonomi er presset, så vi har ikke råd til at brænde penge af på at flyve forskere ind og servere frokost. Personligt har jeg intet problem med at samarbejde med industrien så længe det videnskabelige indhold er solidt, og det kan skaffe os flere forskningsmidler,« sagde Arne Astrup.

Ingen indblanding

Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen, kan heller ikke se problemet i, at bryggerierne har finansieret en konference om de positive sundhedseffekter ved øl på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science).

Han forklarer, at det var naturligt at afholde konferencen på fakultetet, da Bryggeriforeningen allerede har et godt samarbejde med Science om brygmester-uddannelsen, der blev etableret sidste år.

»Der er mange myter omkring øl, som vi gerne vil gøre op med, og der er samtidig masser af viden om øl, som bare ikke kommer frem. Vi har slet ikke blandet os i, hvad der blev sagt på konferencen, vi har blot leveret rammerne. Det har været afgørende, at det kun er forskningsresultater som bliver fremlagt, og at det understreges, at øl skal nydes med måde, da bryggerierne ingen interesse har i, at vores produkt bliver misbrugt,« siger Niels Hald.

clba@adm.ku.dk

Billedtekst

ARNES OMGANG – »Danskernes forbrug af vin eksploderede efter Østerbroundersøgelsens glade, men fejlagtige budskab om at vindrikkerne får færre hjertekarsygdomme og lever længere end øldrikkerne. Påstanden blev imidlertid aldrig dementeret, som den burde have været, da man fandt ud af, at forskellen udelukkende skyldtes, at vindrikkerne på Østerbro spiste og levede sundere end øldrikkerne. I dag ved vi, at øl og vin i små doser giver samme gunstige virkning, og at det ville være sundere, hvis mange par delte en flaske øl i stedet for en flaske vin,« siger institutleder, prof. dr.med. Arne Astrup, mens han nyder en lille fadøl fra et Vestsjællandsk mikrobryggeri på Væksthuset på Frederiksberg Campus.

Seneste