Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Opbakning til Universitetsavisens redaktør

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Fuld opbakning til Universitetsavisens redaktør - KU-eksperter i medierne om Libyen - KU-medarbejdere varmer op til DHL-løb - Arbejdsmarkedet nu i historisk lavpunkt.

Fuld opbakning til Universitetsavisens redaktør

Ifølge fagbladet Journalisten afviser Bladudvalget for Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU) den skarpe kritik, som medlem og prorektor ved Juridisk Fakultet Jørn Vestergaard har rettet mod Universitetsavisens redaktør Richard Bisgaard.

KU-eksperter i medierne om Libyen

Flere KU-eksperter har været i medierne i de sidste par døgn om situationen i Libyen. Ulla Prien, ekspert i Libyen og lektor ved KU, mener, at Libyens op mod 140 stammer kan få en positiv betydning i en kommende demokratiseringsproces, men rivaliseringen mellem stammerne kan også skabe splittelse
(»De stridende stammer husker godt og længe«, Politiken, side 9, onsdag 24. august 2011).

Og så siger lektor ved KU, Peter Viggo Jacobsen, Institut for Statskundskab, at han erkender, at han tog fejl, da han i Deadline DR2 lørdag sagde, at det ville tage lang tid for oprørerne at indtage Tripoli (»Libyen: Ekspert tog fejl«, DR2 Deadline, kl. 22:30, mandag 22. august 2011).

KU-medarbejdere varmer op til DHL-løbet

Den 29. august er dagen hvor den årlige DHL-stafet finder sted, og mange KU-ansatte løber med. Fire KU-kolleger fortæller om, hvorfor de løber med, på KU´s intranet (kræver login) i artiklen »Det kunne være fedt, hvis man kunne løbe DHL to gange om året«.

Arbejdsmarkedet nu i historisk lavpunkt

Aldrig før har det været så svært at finde et job via Beskæftigelsesministeriets jobportal »Jobnet.dk«, skriver Kristeligt Dagblad, og selv om Jobnet.dk rummer så godt som alle stillingsannoncer i det offentlige og mange private job, er omfanget af jobtilbud skrumpet ind måned for måned, skriver Ugebrevet A4.

Seneste