Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Oslo Universitets rektor: Nedlæg bachelorgraden helt

BACHELOR – Norsk anerkendt uddannelsesforsker får opbakning til forslag om at nedlægge bachelorgraden og i stedet kun satse på fem-årige masterstudier

Da Oslo Universitet i går mandag 1. december holdt seminaret ’Yngrebølgen’ var et af temaerne den treårige bachelorgrad.

Uddannelseforsker Per Olaf Aamodt foreslog helt at afskaffe den.

Det skriver Norges Teknisk Ukeblad i dag: Legg ned bachelorgraden

Per Olaf Aamodt begrunder sit forslag med, at de norske studerende alligevel ikke vil nøjes med bachelorgraden. Han mener heller ikke, at det norske arbejdsmarked vil ansætte jobsøgende der kun har opnået en bachelorgrad.

Rektor Ole Petter Ottersen ved Oslo Universitet ser positivt på forslaget om at organisere alle universitetsuddannelser, så kun muligheden for at tage et femårigt studieforløb står tilbage.

Herhjemme: Helge Sander vil beholde bachelorerne

I Danmark ønsker Videnskabsminister Helge Sander (V) tilsyneladende at gå den stik modsatte vej.

I debatbogen Fremtidens universitet’, der udkom i april 2009, påpegede Helge Sander, at bacheloruddannelsen i forvejen er meget anvendt i udlandet. Mange stillinger herhjemme, for eksempel inden for it-området, kræver slet ingen kandidatgrad; og endelig kan bachelorer efter nogle års erhvervserfaring bare vende tilbage til universitetet og tage en kandidatuddannelse, mener Sander.

I Norge blev det, vi i Danmark fortsat kalder for en kandidatgrad, til en master i 2003 i forbindelse med den norske såkaldte Kvalitetsreform, som et led i tilpasningen til Bologna-processen.

anfj@adm.ku.dk

Seneste