På techmesse med KU: Hvad skal vi kunne, når AI kan mere?

Der er godt fuldt op i Øksnehallen, og folk myldrer mellem hinanden som myrer i en tue. På de mange stande bliver robotter og andre teknologiprodukter vist frem, og blandt udstillerne er både virksomheder, universiteter, Forsvaret og fagforeninger.

Over to dage, 4. og 5. november, var den digitale omstilling på briksen ved Digital Tech Summit, og ved årets messe var det især kunstig intelligens, der løb med opmærksomheden.

Københavns Universitet havde både egen stand og flere forskere med, som blandt andet fortalte om, hvordan de bruger kunstig intelligens i deres egen forskning.

Når man har med AI at gøre, forestiller man sig alt muligt, og man ved ikke rigtig, om det kan lade sig gøre, før man har bygget det

Tariq Osman Andersen, lektor på Datalogisk Institut

En af de KU-forskere, Uniavisen mødte, er Tariq Osman Andersen, der er lektor på Datalogisk Institut. Han arbejder med digital sundhed og har blandt andet samarbejdet med radiologer om at bruge AI til at vurdere røntgenbilleder. Han har også forsket i at bruge teknologien til at undersøge billeder af huden for tegn på sygdom.

Hans arbejde foregår i høj grad mellem udviklerne af AI-modellerne, og dem, der skal bruge dem.

»Meget af det, jeg gør, er på en måde at oversætte mellem dem og så læger og patienter, så teknologien passer ind i deres hverdag,« siger han.

Hvor de fleste automatisk tænker på en chatbot, når snakken kommer til kunstig intelligens, dækker begrebet mange forskellige teknologier for Tariq Osman Andersen. I sundhedsvæsenet handler det i høj grad om modeller, der kan genkende og finde mønstre i data, for eksempel i billeder.

Men selvom kunstig intelligens giver nye muligheder, er det ikke altid klart på forhånd, hvilke idéer der faktisk kan føres ud i livet.

»Når man har med AI at gøre, forestiller man sig alt muligt, og man ved ikke rigtig, om det kan lade sig gøre, før man har bygget det,« siger han.

Dannelse og uddannelse

Tariq Osman Andersen ser generelt store muligheder i kunstig intelligens. Men selv når en model giver lovende resultater i forskningen, kan der være langt til, at den bliver et brugbart redskab på et hospital.

»Den oversættelse er rimelig kompliceret, fordi den kræver, at vi forstår mennesker bedre,« siger han.

På messens syv scener mødes forskere, virksomhedsledere og repræsentanter for fagforeninger og brancheorganisationer til paneldebatter. Også forsknings-, uddannelses-, og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) er med.

Tariq Osman Andersen skal også op på en af scenerne senere for at fortælle om sit arbejde med at udvikle AI-løsninger i virksomheder. Her kan han give konkrete eksempler og fortælle om forskningen til folk, som ikke kommer fra akademia.

En anden, der senere skal på scenen er Morten Axel Pedersen, KU’s viceprorektor for AI. Han skal deltage i en paneldebat om, hvordan arbejdsmarkedet kommer til at se ud med AI’s indtog.

Et af de spørgsmål, han oftest får i sin nye rolle, er, hvad man skal kunne på fremtidens arbejdsmarked.

Menneskelig dømmekraft bliver den knappe ressource i AI-økonomien

Morten Axel Pedersen, KU’s viceprorektor for AI

Han har ikke noget sikkert svar på, hvilke opgaver AI vil overtage, men han tror heller ikke på en fremtid, hvor mennesker holder op med at arbejde.

»Hvis jeg vidste det præcist, ville jeg jo selvfølgelig nok være meget, meget rig,« siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at teknologien fremover vil kunne udføre flere af de opgaver, som universiteterne i dag uddanner mennesker til. Og det giver efter hans opfattelse anledning til at diskutere uddannelsernes formål.

Han kalder sin tilgang »dannelse og uddannelse med og uden AI«.

Uddannelse handler for Morten Axel Pedersen om at tilegne sig viden og kompetencer, som kan bruges til bestemte opgaver. Dannelse handler bredere om at udvikle sig og blive i stand til at tænke kritisk.

»Dannelse handler jo om at fuldstændiggøre dig som menneske,« uddyber han.

Både i arbejdet, privatlivet og som deltagende borger i samfundet.

Og begge dele skal fortsat være en del af universitetet, understreger Morten Axel Pedersen, men AI kan give dannelsen større betydning end i dag.

»Menneskelig dømmekraft bliver den knappe ressource i AI-økonomien,« siger han.

Hans argument er, at jo flere opgaver mennesker kan overlade til AI, desto vigtigere bliver evnen til at vurdere, hvordan teknologien skal bruges. Derfor mener han også, at dannelse kan få betydning for kandidaternes muligheder for at få arbejde.

Men hvorfor skulle en virksomhed, der gerne vil tjene penge, tillægge dannelse værdi?

»For at kunne tjene penge har en virksomhed brug for nogle medarbejdere, der kan udøve dømmekraft. Og den udvikles gennem dannelsen,« siger han.

AI ud af skyggerne

På KU er kunstig intelligens allerede blevet en vigtig del af hverdagen for mange studerende og ansatte. Og som viceprorektor for AI ser Morten Axel Pedersen det som sin vigtigste opgave at få brugen frem i lyset, så den kan blive diskuteret og vurderet fagligt.

Jeg opfatter ikke mig selv som pro-AI. Men jeg opfatter heller ikke mig selv som anti-AI

Morten Axel Pedersen, KU’s viceprorektor for AI

»Professionelle AI-kompetencer er jo også at vide, hvornår man skal bruge det, og hvornår man ikke skal bruge det,« siger han.

Afklaringen kan også komme til at betyde, at nogle af de måder, AI allerede bliver brugt på i dag, skal opgives.

»Men det er jo det, vi skal finde ud af ved at professionalisere det, i stedet for at det bare foregår lidt i skyggerne.«

Selv ser Morten Axel Pedersen store perspektiver i den nye teknologi, men han er også kritisk på flere punkter.

»Jeg opfatter ikke mig selv som pro-AI. Men jeg opfatter heller ikke mig selv som anti-AI,« siger han.

På messen for digitalisering og kunstig intelligens er han blandt de kritiske stemmer af AI, mens han på KU til gengæld har fået hug fra nogle studerende og ansatte for at være for positivt indstillet over for teknologien.

»Og så har jeg nok ramt meget rigtigt,« siger han.