Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Konkurrence — 35 hold økonomistuderende. En case fra Haldor Topsoe. 8 timer. Tre finalister. En uenig jury. Der var spænding til det sidste ved Polit Case Competition 2018.
For fjerde år i træk har
Bastian Emil Jørgensen, en af hovedarrangørerne, beskriver konkurrencen som en klassisk win-win: Deltagerne får en unik chance for at bringe deres uni-færdigheder ud i omløb, og sponsorerne lærer Danmarks kommende økonomer bedre at kende.
I år var Haldor Topsoe
I deres case var Haldor Topsoe interesserede i at udvide deres kunstgødningserhverv til det voksende afrikanske marked. Gennem økonometriske analyser forventedes deltagerne ikke kun besvare hvor og hvordan, men ikke mindst hvorfor.
Til formålet skulle de studerende bringe økonometri i samspil med beregninger om socioøkonomiske faktorer og tage forbehold for risici. Thor Snedker, der også deltog i 2017, var positivt overrasket over forskelligheden i de studerendes løsninger af casen.
Søndag kl 12.45 lyder finalestartskuddet. De
Salen på City Campus er fuld af deltagere, arrangører, fotografer, deltagendes familie og venner og en hel række habitklædte folk fra erhvervslivet. De fleste studerende har også haft fnugrullen fremme over blazernes revers.
Først skal det mest originale holdnavn fejres. Horsens Økonomiske Råd får den pris – navnet må være ironisk, eftersom ingen af holdets deltagere er fra/bor i Horsens.
Den første finalist er … (obligatorisk spændingsgivende pause) Case Crushers!
Begejstringen over at være udtaget til finalen er ikke det første, som Jakob Bertelsen fra Case Crushers har i tankerne, fortæller han. Da hans gruppe bliver opråbt, tænker han først og fremmest: »fuck, jeg skal op og fremlægge nu … foran alle de her mennesker … i hele otte minutter,« fortæller han senere.
Case Crushers anbefaler Topsoe at etablere aktiviteter i Ghana, og gruppens medlemmer præsenterer på skift, hvorfor de har valgt netop dette land, hvilke beregninger de har lagt til grund, og hvilke risici de finder forbundet med at opstarte virksomhed netop i Ghana.
Det andet hold finalister er
High Energy Data Solutions er sidste finalist. Det er to gutter fra Økonomisk Institut på KU iført rullekraver og jeans med bælte, der bringer tankerne i retning af Steve Jobs. Deres casual Jobs-stil har en stemningsskabende effekt, og publikum begynder at summe. Der er stor energi i deres fremlæggelse, og igen er Ghana valgt som case (der må være noget om det).
Det er blevet tid til, at dommerne skal votere og beslutte, hvilket hold der gav det bedste bud på løsning af casen og kan kåres som vinder. Ikke blot af æren, men også af 20.000 danske kroner.
Dommerne fra Haldor Topsoe lægger fire faktorer til grund: analyse, præsentation, anbefaling og struktur. Der er ikke enighed i juryen, som har forskellige favoritter, så voteringen trækker ud og spændingen stiger.
Efter et kvarter har de snakket sig frem til en endelig vinder; et hold der stod ud ved blandt andet at have en harmonisk balance i deres præsentation og en transparent analyse. Niveauet har været højt, siger talspersonen, og valget var svært, men:
»Vinderen af Polit Case Competition 2018 er … Helmig!« Overrasket og glade ser team Helmig ud, da de går ned for at give hånd til dommerne fra Haldor Topsoe til lyden af øredøvende klapsalver. Vinderholdet modtager en stor check, som skal bruges på »hyggelige ting og sager,« som teamdeltager Ebbe Fauerschou formulerer det med et glimt i øjet. Fauerschou er i øvrigt taget til København for at læse sin kandidat på KU.