Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Politiet opgiver sag mod Penkowa - Milena Penkowa: Jeg er frikendt for anden gang - Opgivet sag ændrer ikke KU's syn på Penkowas forskning - Politikere vil ændre greencard-ordningen for højtuddannede - KU får hus til internationale medarbejdere - Ph.d.-studerende vandt over vejleder - Grønlands mineeventyr er i krise.
Københavns Politi har opgivet at rejse sag mod den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa for dokumentfalsk over for Københavns Universitet, skriver Jyllands-Posten. I en anden artikel skriver Jyllands-Posten, at politiet ikke har kunnet levere de fornødne beviser på, at den tidligere hjerneforsker ansat på KU er skyldig i universitetets mistanke om bedrageri og dokumentfalsk.
Efter at Københavns Politi har opgivet at lægge en sag an mod Milena Penkowa, siger hun selv til Politiken, at hun nu ser sig som frikendt for anden gang. Der har været forskellige sager mod den tidligere hjerneforsker ved KU. Politiken giver et overblik, og Penkowa overvejer nu at rejse et erstatningskrav mod KU efter en sagsbehandlingstid på 2,5 år, der har haft store professionelle og personlige konsekvenser for hende, siger hun.
Selv om politiet har måttet opgive at anlægge en sag mod Penkowa, så ændrer KU ikke sit kritiske syn på Milena Penkowas forskning, skriver Berlingske.
Af 5.600 højtuddannede, der kom til Danmark for at arbejde på greencard-ordningen, har kun 2.500 et arbejde i dag. Og af de, der har et job, er det ofte som ufaglært inden for rengøring, hoteller og restauranter eller transport. Derfor vil politikere fra Socialdemokraterne og SF ændre ordningen, og Dansk Folkeparti så helst ordningen helt afskaffet, skriver Jyllands-Posten.
International House er et tilbud til internationale medarbejdere ansat på Københavns Universitet (KU), hvor de under ét tag kan få hjælp med deres skattepapirer og opholdstilladelse. Internationale medarbejdere kan også deltage i sociale akviteter og bo på et af husets gæsteværelser, skriver Nyheder fra KU’s intranet (kræver login).
Information fortæller historien om, hvordan en læge og ph.d.-studerende, Trine Sønders (fra Syddansk Universitet), måtte kæmpe en sej kamp med sin vejleder for at vinde retten til at forsvare sin ph.d.-afhandling. Trine Sønders nægtede at gå ind på at udlevere data fra sin ph.d. til en vejleder, der insisterede på at ville gemme dem ’til senere brug’. Hun havde skrevet under på, at personoplysningerne i de omtalte data ikke uden Datatilsynets tillladelse måtte gives videre til anden brug end ph.d.-afhandlingen.
I al ubemærkethed er Grønlands eneste aktive mine gået i betalingsstandning, og for andre miner i Grønland ser det heller ikke lyst ud. Minni Rosing, professor ved KU og leder af en grønlandsk-dansk ekspertgruppe om råstofudvinding, siger til Politiken, at de grønlandske politikeres forestillinger om at modtage meget store indtægter fra minedrift ikke er realistiske. En tidshorisont på 20-25 år er mere realistisk, mener han.
anfj@adm.ku.dk