Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politikere skyder med skarpt mod Det Kgl. Bibliotek

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Det Kgl. Bibliotek får massiv kritik af politikere - Forskere åbner døren til mystisk kvanteverden - Juridisk i orden, men etisk forkert.

Politikere skyder med skarpt mod Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek, KU, tillod i 2012, at Tyrkiet bidrog med en udstilling om massakrerne på det armenske folk i Tyrkiet under Første Verdenskrig som supplement til Det Kgl. Bibilioteks egen udstilling om emnet. Allerede i december medførte det kritik i medierne. Og nu er biblioteket i politisk modvind. Venstres kulturordfører Michael Astrup Jensen, reagerer skarpt, og Det Radikale Venstres udenrigsordfører kalder dobbeltudstillingen utroværdig, skriver Berlingske. Det Kgl. Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen afviser kritikken.

Forskere åbner døren til mystisk kvanteverden

Der er stadig en gåde, hvad der sker i overgangen mellem kvatemekanikkens mystiske verden og vores almindelige verden. Det siger professor ved Niels Bohr Instituttet på KU, Peter Lodahl. til Videnskab.dk. Ny forskning viser, at processen er langt vanskeligere at forstå end hidtil antaget.

Juridisk i orden, men etisk forkert

Der er ingen juridisk hjælp at hente for pårørende til 12 myrdede kvinder, hvis portrætter i øjeblikket udgør en del af en udstilling på Politimuseet i København. Det siger Tyge Trier, der underviser i ytringsfrihed og kunst på KU. Han mener dog, at en professionel museumsarrangør burde have forudset, at udstillingen kunne skabe stærke følelser. Og derfor burde man have taget hensyn til de dræbtes familier, skriver dr.dk.

anfj@adm.ku.dk

Seneste