Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Navne — Professor Kamilla Woznica Miskowiak, Institut for Psykologi, modtager Erhoff Fondens prestigefyldte talentpris på 50.000 kroner.
Fredag den 18. maj går Erhoff Fondens Talentpris til den 37-årige neuropsykolog Kamilla Woznica Miskowiak.
Fonden skriver, at Kamilla Woznica Miskowiak blandt andet modtager prisen for sine undersøgelser af, hvordan hormonet EPO (erythropoietin), et dopingmiddel, som er kendt for at være blevet misbrugt i Tour de France, tilsyneladende påvirker vores kognitive evner,som at lære at problemløse og at huske.
Kamilla Woznica Miskowiak arbejder med studier af EPO’s effekt på rotters indlæringsevne, effekten på raske forsøgspersoners hjerneaktivitet under neuropsykologisk testning, og til sidst effekten på kognitive funktioner og hjerneaktivitet hos patienter med forskellige psykiske sygdomme.
Hendes patientforsøg har vist en lovende positiv virkning af EPO på kognitive vanskeligheder på tværs af psykiske lidelser.
I en alder af blot 37 år har forskerkometen Kamilla Miskowiak nået at erhverve sig en ph.d.-grad, en dr.med.- grad og et professorat i neuropsykiatri på KU. Professor Miskowiak er tidligere blevet anerkendt for sin forskning med talentpriser fra blandt andet Lundbeck Fonden og Forskningsrådet.
Erhoff Prisen bliver overrakt ved en ceremoni i Carlsberg Akademiet fredag den 18. maj.