Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
UNI-LOV - Det Radikale Venstre vil gå pragmatisk til værks i kommende forhandlinger
»Meget omfattende.« Sådan betegner Marianne Jelved (R) SF’s seneste udspil til en ny universitetslov.
Universitetsordfører Jelved vil ikke forholde sig til de konkrete detaljer i udspillet, men understreger dog, at de to partier langt hen ad vejen er enige.
Hun henviser til en kronik fra 2008 skrevet i samarbejde med SF’s Jonas Dahl, som kom med flere bud på, hvordan man forbedrer vilkårene for forskningsfriheden og sikrer en mere velfungerende universitetsledelse.
I kronikken foreslog de to universitetsordførere at ændre Akademisk Råds rolle, så det fremover skal godkende større beslutninger fra universitetsledelsen. Institutlederen skal desuden suppleres med et institutråd, der skal godkende væsentlige dispositioner på instituttet.
Selvom Det Radikale Venstre holder fast i ændringsforslagene, vil partiet dog ikke have ultimative krav med til de kommende forhandlinger.
»VKS har førstefødselsretten, og hvis vi andre vil have indflydelse, så er vi nødt til at acceptere, at der nogle ting, de ikke vil ændre,« siger Marianne Jelved.
LÆS: R og SF´s kronik i Information
peri@adm.ku.dk