Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - R: Flere EU-midler til humaniora og samfundsvidenskab - Nye karakterer fungerer i gymnasiet - Venstre revser it-massakre - Farvel til Keynes.
EU’s forskningsmilliarder skal i højere grad gå til tværvidenskabelig forskning, mener det Radikale Venstre, der vil gøre op med natur- og sundhedsvidenskabs monopol på EU-midler – i dag får disse fag 95 procent af pengene. Forhandlingerne om verdens største pulje af forskningsmidler begynder i dag. skriver Information.
Hver tiende karakter på studentereksamensbeviset er et 12-tal, og det er lige efter bogen. Faktisk viser Undervisningsministeriets oversigt over karaktererne til studentereksamen, at lærerne i det store og hele bedømmer eleverne, som det var forventet, skriver Berlingske.
62 medarbejdere i Digitaliserings- og Moderniseringsstyrelsen fik mandag en fyreseddel, men Venstre kalder det et fejlskud, og ser det som en konsekvens af beslutningen om at fjerne it-politikken fra Uddannelsesministeriet, skriver Altinget.dk. Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for offentlige it-systemer som eksempelvis ERP-systemet Navision Stat og Statens Lønsystem SLS.
Niels Kærgård, professor i økonomi ved Københavns Universitet, siger, at vi risikerer at komme til at føre en økonomisk politik, der er i strid med sund fornuft, efter at EU’ s ny finanspagt markerer et farvel til keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider, skriver Information.