Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen vil fjerne karakterbonus for tidlige studiestartere

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Regeringen vil fjerne karakterbonus for tidlige studiestartere - Studerende presses til at pimpe cv'et og bliver forsinkede - Universiteter går sammen om it-licenser for 80 mio. kroner - Dansker med til at finde Mælkevejens yngste sorte hul - Universiteter skal stramme merit-systemet - Højteknologifond bliver stridens æble i forskningsforhandlinger.

NB!; Alle dagens nyhedshistorier om SU-reformen ligger samlet på Uniavisen.dk her.

Regeringen vil fjerne karakterbonus for tidlige studiestartere

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil fjerne karakterbonussen på 1,08 karakterpoint for tidlige studiestartere. Det skal ske i forbindelse med SU-reformen, skriver Jyllands-Posten. Uddannelsesminister Morten Østergaard mener, at den nuværende ordning er for uoverskuelig.

Studerende presses til at pimpe cv’et og bliver forsinkede

De studerende presser sig selv og hinanden ud i studieforlængelser, fordi den hårde konkurrence indbyrdes betyder, at cv’et skal være perfekt, og den manøvre tager tid. Det skriver Avisen.dk.

Universiteter går sammen om it-licenser for 80 mio. kroner

Københavns Universitet (KU) går sammen med seks andre danske universiteter om at leje eller købe nye it-licenser, der ikke nødvendigvis behøver at være programmer fra Microsoft, men bare skal kunne integreres tæt sammen med Microsofts øvrige produkter. Det sker, fordi universiteternes nuværende aftale på en lang række Microsoft-produkter udløber om få måneder, skriver Version2.dk.

Dansker med til at finde Mælkevejens yngste sorte hul

Sarah Pearson fra Niels Bohr Institutets Dark Cosmology Centre ved KU har været med til at finde det hidtil yngste sorte hul i Mælkevejen, skriver Ingeniøren. Hullet, der lyder navnet W49B, skulle endda være dannet ved en usædvanlig eksplosion, en såkaldt bipolar Type lb/lc-supernova.

Universiteter skal stramme merit-systemet

Regeringen lægger op til, at universiteterne skal sanere merit-systemet, så blandt andet godkendte udlandsophold automatisk giver merit, skriver Altinget.dk (kræver login). Selv om der har været markant fokus på ændringer i SU-systemet i den sidste tid, så vil en SU-reform også medføre administrative ændringer. Ifølge Altinget.dk er de væsentligste ændringer for uddannelsesinstitutionerne: Automatisk merit for godkendte udlands- og praktikophold, bedre merit ved studieskfit mellem uddannelser og praktikforløb, mere fleksible overgange fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse, færre krav til suppleringskurser, mulighed for at tage fag på kandidateksamen før bacheloren er fuldført samt to årlige optag på bachelor- og kandidatuddannelser, hvor det er muligt.

Højteknologifond bliver stridens æble i forskningsforhandlinger

Uddannelsesminister Morten Østergaard ønsker at ændre i strukturen for Højteknologifonden ved at fusionere den med Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi. Formålet er at sikre, at dansk forskning bliver bedre udbredt til landets virksomheder. Venstre er imidlertid imod, fordi Højteknologifonden opfylder sin opgave, skriver Altinget.dk (kræver login).

anfj@adm.ku.dk

Seneste