Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Rekordmange uddannelser skaber høj ledighed

NYHEDSOVERLIK MANDAG - Rekordmange uddannelser skaber høj ledighed - Højtuddannede udlændinge dropper København - Professor Hjalte Rasmussen er død.

Rekordmange uddannelser skaber ledighed

En hel stribe akademiske uddannelser har et ledighedsniveau over 25 procent, skriver Politiken. Især jordbrugsakademikere, humanistiske magistre, erhvervsøkonomer, bibliotekarer, dyrlæger, teologer og psykologer må væbne sig med god tålmodighed, når de dimitterer fra deres uddannelser.

Højtuddannede udlændinge dropper København

København er elendig til at tiltrække højtuddannede udlændinge, dårligere end kolde Stockholm, regnfulde Dublin og anonyme Stuttgart, og derfor går hovedstaden glip af milliarder af kroner i skatteindtægter og jobvækst, skriver Ritzau (via Information).

Professor Hjalte Rasmussen er død

Professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Hjalte Rasmussen er død 71 år gammel. Hjalte Rasmussen har ofte blandet sig i den offentlige debat, og den slagfærdige professor viste sig som en farverig person, skriver Berlingske.

Seneste