Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Rekordsøgning til universiteterne på kvote 2 - Studenterorganisationer: Universitetsledelsen modarbejder verdensklasse - Nyuddannede akademikere vil være selvstændige - KU-professor fandt usædvanligt hårdføre mikrober.
Store ungdomsårgange, mangel på arbejde og politiske målsætninger får unge til at sende rekordmange ansøgninger til universiteterne som kvote 2-ansøgninger. Aarhus Universitet har 12 procent flere ansøgere, mens Københavns Universitet (KU) ikke melder om samme fremgang, skriver Berlingske.
Danske universiteter lider under universitetsledere, der har lov til at handle uden at skulle tage hensyn til studerende eller medarbejderne, og det går ud over fagligheden. Kritikken kommer fra fem forskellige studenterorganisationer ved universiteterne, skriver Information.
Høj arbejdsløshed og risikoen for at ende bag kassen i Netto har øget studerendes interesse for at blive selvstændige efter endt uddannelse, viser en rundringning til landets fire største universiteter. Det skriver Berlingske.
Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi på KU, fandt i forbindelse med en felttur til Øland i Sverige nogle udsædvanligt hårdføre mikrober. Det skete, da han spottede underlige sorte klatter på nogle store kalksten, der viste sig at kunne tåle næsten alt; opvarmning til 70 grader, overhældt med fortyndet saltsyre og at blive frosset ned til minus 269 grader. De hårdføre sorte klatter har nu fået det danske navn Skyfald. Politiken, side 5, søndag 18. marts 2012.