Rektor bestemmer selv om dekanerne skal genansættes

I et læserbrev til Universitetsavisen tager rektor Ralf Hemmingsen skarpt afstand fra den kampagne mod genansættelsen af Københavns Universitets otte dekaner, der har kørt i form af anomyme plakater på Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

På Det Humanistiske Fakultet har dekan Kirsten Refsings portræt været optrykt med teksten hvorfor? foruden en række afsenderløse beskyldninger mod Refsing om dårlig håndtering af stillingen som dekan.

På Det Naturvidenskabelige Fakultet er folk blevet mødt med en lignende plakat, hvor spørgsmålet hvorfor? bliver stillet ved siden af billeder af hver af de otte dekaner sammen med en skylle af anklager mod dekan Nils O. Andersen, Naturvidenskab.

»Helt overordnet finder jeg det uacceptabelt at opsætte anonyme plakater, der går på personer. Det er i kategorien mobning, som afvises massivt og i enighed mellem ledelse og ansatte på universitetet,« skriver Ralf Hemmingsen.

LÆS: Rektors indlæg – Anonyme plakater er mobning

Samtidig slår rektor fast, at genansættelsen af dekanerne sker i overensstemmelse med reglerne om kontraktforlængelse, og at beslutningen er rektors egen.

Tillidsfolk: dårlig metode

Det er ikke bare rektor, der ikke bryder sig om, at kritikken af dekanansættelserne kommer til udtryk i anonyme plakater. Også blandt tillidsfolkene mener man, at det er en forkert fremgangsmåde, hvis man vil af med kritik af ledelsen på universitetet.

Lektor Henrik Prebensen, fællestillidssuppleant for de videnskabelige medarbejdere (VIP) på Humaniora, fortæller, at samarbejdsudvalget på fakultetet har taget afstand fra de anonyme angreb på dekanen.

»Hele B-siden (de ansatte, red.) var enig om, at det var en uskik at kritisere anonymt,« siger Henrik Prebensen. De ansatte medarbejdere har drøftet sagen forud for et møde i fakultetets samarbejdsudvalg.

Henrik Prebensen mener ikke, at ansættelsen af dekaner er et anliggende for andre end rektor. »Der er vel ikke så meget at rafle om,« siger han. »Alle lederansættelser er sket for fem år med mulighed for forlængelse, dvs. uden opslag, i tre år. Derefter skal der ske opslag.«

Ikke noget at rafle om

»Når de fem-årige ansættelsesperioder udløber, er det rektor – henholdsvis dekanen – der bestemmer, om ansættelserne skal ophøre, og stillingerne opslås. Forlængelse er automatisk, hvis ikke der tages beslutning om nyopslag. Og med mindre de pågældende har ‘taget af kassen’, må man nok ikke forvente andet end at de er forlænget uden videre, altså automatisk,« siger Henrik Prebensen.

Heller ikke Poul Erik Krogshave, der er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på Københavns Universitet, vil blande sig i forlængelsen af dekanansættelserne.

»Hidtil har ingen kolleger kontaktet mig om forlængelsen af dekanansættelserne. Måske fordi det er forlængelser, der ligger inden for ledelsens dispositionsret og ikke nyansættelser, og dermed kan de akademiske råd formentligt ikke kræve inddragelse,« siger Poul Erik Krogshave. Han tilføjer:

»Jeg formoder, at rektor orienterer HSU om forlængelsen af både dekanernes ansættelse og af prorektoransættelsen, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen fra medarbejdersiden tilslutter sig anonymiteten.«

Årsagen er frustration

Formand i Studenterrådet Anne Bie Hansen mener, at det er manglende inddragelse i beslutningen om genansættelserne, der forklarer de anonyme anti-dekankampagner.

»Der er ikke tale om konstruktive indspark i en debat om ledelsen af KU, men netop udtryk for en frustration over ikke at blive hørt,« siger hun.

Selve den vurdering af dekanerne, som plakaterne udtrykker, vil hun ikke kommentere. Studenterrådets politik er, at det er de lokale studenterrepræsentanter må føre ordet, når det gælder ledelsen på deres fakultet. »Der er stor forskel på, hvor glade de lokale studerende er for deres dekaner, og det vil vi gerne respektere.«

Studerende ærgrer sig over manglende inddragelse

Men i Studenterrådet er man forundrede over, at genansættelserne af dekanerne er sket uden nogen forudgående diskussion. Anne Bie Hansen gør opmærksom på, at hun og Studenterrådet selv har forsøgt at rejse en debat om, hvordan en god dekan bør være, men den diskussion er blevet overhalet inden om af rektors beslutning om genansættelser over hele linjen.

LÆS: Indlæg: Er vores dekaner gode ledere?

»Vi var så naive at tro, at det var noget, vi kunne have en debat om i år,« siger Anne Bie Hansen.

»Vi er kede af, at KU ikke har lavet en proces, der inddrager Akademisk Råd, når universitetsloven lægger op til, at lederne skal være anerkendte forskere,« siger Anne Bie Hansen. »I ordet ‘anerkendt’ ligger også en dimension af at kunne fungere som leder sammen med sit bagland.« Hun tilføjer, at det ikke er nogen formel juridisk vurdering, men en pragmatisk betragtning.

»Vi ved, at rektor med den nuværende universitetslov formelt set kan bestemme stort set alt, men det er ikke nødvendigvis altid praktisk, at han gør det,« siger Anne Bie Hansen.

chz@adm.ku.dk