Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Sally Frydenlund er ny journalist på Uniavisen

Navne — Uniavisens nye journalist kommer med en kandidat fra KU og erfaring fra DR og Information.

Uniavisens nye journalist Sally Frydenlund (f. 1990), har, efter at hun blev færdiguddannet, skrevet features, reportager og portrætinterview for Dagbladet Informations kulturredaktion og weekendtillæg Moderne Tider. Som freelancer har hun også været tilknyttet DR og har her leveret nyhedsstof fra ind- og udland.

Sally er stedkendt i universitetsverdenen. Parallelt med, at hun tog den journalistiske tillægsuddannelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blev hun kandidat i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet, og har i løbet af sine studier været på ophold i Kairo, Egypten og i Tel Aviv, Israel.

Hun taler lidt hebraisk og arabisk, men siger, at hun nogle gange blander de to sprog sammen. På Uniavisen er vi glade for at byde Sally Frydenlund velkommen, og læsere kan kontakte hende med tip og idéer på sally.frydenlund@adm.ku.dk

Seneste