Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
STUDENTERPROTESTER - Ugen igennem har det Det Humanistiske Fakultet været ramt af studenterblokader. I dag er turen kommet til SAXO-Instituttet, som senest har hugget to uger af semesterlængden.
»Vi har blokeret vores administration og lavet symbolske blokader rundt omkrig på gamle KUA for at vise, at de studerende på SAXO-Instituttet protesterer,« fortæller formand for HUM-rådet og historiestuderende Jacob Thorek Jensen.
Dagens blokade er en del af den blokadestafet, der siden mandag har cirkuleret på fakultetet. De foregående tre dage har Institut for Engelsk, Germansk og Romansk; Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og Institut for Kunst og Kulturvidenskab lavet lignende blokadeaktioner.
De studerende på SAXO protesterede allerede i december 2010 mod ledelsens beslutning om at skære i deres semesterlængde. Men instituttets studerende (i Europæisk Etnologi, Forhistorisk og Klassisk Arkæologi, Græsk og Latin, og Historie) fik alligevel forkortet semestrene med to uger.
LÆS: De værste, letteste og kedeligste år i dit liv
Der er indtil videre vedtaget fire statements under dagens blokade.
»Vi kræver mere undervisning, genindførelse af 14 ugers semestre, vi slår fast, at ledelsens opsigelse af de fastansattes arbejdstidsaftale bestemt ikke er en løsning på problemet, og så opfordrer vi til, at kampen for mere undervisning spreder sig til resten af universitetet. For eksempel har de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet også meget få undervisningstimer,« siger Jacob Thorek Jensen.
De ansatte tager godt imod studenterblokaden på instituttet, fortæller han også. Nogle undervisere opfordrede ligefrem de studerende til at lave en blokade, før de selv havde vedtaget det.
LÆS: Hum-dekan: Forskere skal undervise mere og forske mindre
I morgen afholdes stormøde på Det Humanistiske Fakultet, hvor det bliver besluttet, om blokaderne skal fortsætte i næste uge.
De studerende vil også diskutere, hvordan de reelt kan opnå deres krav om mere undervisning, og hvordan de i givet fald skal forhandle med universitetsledelsen og videnskabsministeren.
khkr@adm.ku.dk
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.