Se mit studiejob: Emilie taler om krig og kanoner med fødselsdagsbørn

Navn: Emilie Poulsen

Fag: Historie, 3. semester

Studiejob: Formidler på Garderhøjfortet

Hvor længe har du arbejdet der? Siden juni 2016

Hvordan fik du jobbet? En af de andre på mit lille­bitte kollegium arbejder der og anbefalede mig at sende en ansøgning, da de søgte nye medarbejdere. Jobsamtalen involverede blandt andet, at jeg fortalte en historie om min kat.

En dag på studiejobbet

Dagbog fra lørdag d. 12. november

12:00 ­ Jeg møder ind på Garderhøjfortet, og hilser på min kollega i museumsbutikken. Gangene runger af børn som leger og har det sjovt, og tre drenge kommer løbende imod mig iført uniformskasketter anno 1914. Jeg lægger mine ting i mit skab på kontoret og skifter til et par sko med bløde såler, så det ikke giver genlyd i hele fortet, når jeg bevæger mig rundt.

12:45 ­ En lille fugl kommer pludselig flyvende gennem museumsbutikken. Vi får, efter at have jagtet den rundt, lukket den ud ad et stort vindue. Med hjælp fra Google og min kollegas overraskende store viden om fugle bliver vi enige om, at det nok var en brun løvsanger.

13:00 ­ Forældrene, som har booket en fødselsdag klokken 13:15, ankommer. Vi viser dem hen i spisesalen, og jeg løber mentalt programmet for dagens fødselsdag igennem. Heldigvis er vejret godt og solrigt, så vi kan starte udendørs.

13:30 ­ Fødselsdagen starter med lidt forsinkelse. Det er en flok 10-­årige drenge, så der er altså fuld fart på. Vi løber om kap og kaster til måls, snakker om soldaterlivet under 1. verdenskrig, og til sidst får de en rundvisning i vores kanontårn. Det kan være svært at formidle krig til børn, men drengene stiller vildt mange spørgsmål, og jeg svarer efter bedste evne.

14:40 ­ Børnefødselsdagen er slut, og jeg skynder mig ned i køkkenet for at fiske min madpakke ud af køleskabet. Jeg har været sulten siden klokken 13, og appetitten er bestemt kun blevet større af, at jeg har holdt trit med en flok energiske børn.

15:00 ­ Dagens sidste rundvisning går i gang. Jeg får tørret den af på min kollega, da jeg er lige midt i at spise frokost, selvom han lige har afsluttet en timelang rundvisning.

15:45 ­ Jeg får en snak med en besøgende, hvis farfar var opsynsmand ved Garderhøjfortet mellem cirka 1910 og 1940. Jeg fortæller lidt om fortets historie, og hvad det har været brugt til, mens hendes farfar har været opsynsmand. Hun tilbyder at sende billeder og andre ting, som måske for fremtiden kan bruges i en udstilling på fortet.

16:00­ De sidste besøgende er smuttet, og vi begynder at lukke fortet af. Jeg stiller mine bløde sko tilbage i mit skab, og mine støvler giver endnu mere genlyd i fortet, nu hvor her er helt stille. Da vi går fra fortet, er mørket så småt ved at falde på.