Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Små firmaer dropper universiteterne

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Undersøgelse: Mindre virksomheder fravælger samarbejde med universiteterne - Prorektor og DI: Behov for ny universitetsmåling - KU-nanoforskning tæt på at løse oliens kalk-gåde - Isforskning i verdensklasse på KU - Portræt af professor Nils Strandberg Pedersen, 60 år.

Undersøgelse: Mindre virksomheder fravælger samarbejde med universiteterne

Fagbladet Ingeniøren har målt de danske virksomheders innovationsaktiviteter. Undersøgelsen viser helt tydeligt, at det er de store virksomheder, der har fat i universiteterne, mens små og mellemstore virksomheder i højere grad er fraværende, skriver Ingeniøren.dk. I en anden artikel om samme undersøgelse skriver Ingeniøren, at universitetssamarbejde giver gode resultater på bundlinjen.

Prorektor og DI: Behov for ny universitetsmåling

Thomas Bjørnholm, prorektor på Københavns Universitet (KU), skriver sammen med Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef hos Dansk Industri (DI), at den gældende metode til at måle værdien af universitetets erhvervssamarbejde til Videnskabsministeriet er forældet, skriver Berlingske Tidende. De to foreslår i stedet Tre bud på ny universitetsmåling.

KU-nanoforskning tæt på at løse oliens kalk-gåde

Olie binder sig til kalk, og det betyder reduceret olieudvinding, men nu har Susan Stipp, professor og leder af en gruppe på mere end 50 forskere fra Nano-Science Center ved KU, fundet en del af løsningen, skriver Ingeniøren.dk.

Isforskning i verdensklasse på KU

Verdens største samling af iskerner ligger i kælderen under Københavns Universitet, og Danmark har siden sidst i 70’erne været førende inden for forskning i iskerner fra indlandsis. Forskningen skete dengang i den såkaldte ”isgruppe” under fysiker og professor Willy Dangsgaard, gruppen eksisterer fortsat i dag ved Niels Bohr Institutets Center for Is og Klima, KU, ledet af professor Dorthe Dahl-jensen, og den anses for at være førende inden for boring af dybe iskerner. Jyllands-Posten, side 10, søndag 4. september 2011.

Portræt af professor Nils Strandberg Pedersen, 60 år

Morgenavisen Jyllands-Posten har tegnet et portræt af Niels Strandberg Pedersen, dr. med., i anledning af hans 60 års fødselsdag. Niels Strandberg Pedersen bakkede, som formand for KU’s bestyrelse, rektor Ralf Hemmingsen op efter Kammeradvokatens rapport om Milena Penkowa. Han er også direktør for Seruminstituttet og er ifølge Jyllands-Postens artikel, 60 år i morgen: En venlig chef, vellidt. Jyllands-Posten 1. sektion, side 20, søndag 4. september 2011.

Seneste