SNMs årsberetning forfordeler geologien

Der var engang, der blev udgivet en detaljeret, næsten farveløs, årsberetning for hver af de institutioner, der nu hører under Statens Naturhistoriske Museum, SNM. Offentligheden kunne således følge med i, hvad de enkelte forskere lavede, og hvilke tilgange museerne fik.

Den farverige SNM-beretning for 2012 summerer i korte vendinger om året og bruger hovedparten af pladsen til at fortælle om den forjættende fremtid for biologien. Bortset fra oplysningen om at Geologisk Museum har haft tilgang på 1.000 sten, så findes ingen andre oplysninger om Geologisk Museum.

Uniavisen 2013:4 beretter om bedre udnyttelse af dyre lokaler. Man kunne forvente en tilsvarende opfølgning hos SNM med forklaring på, at en af de største udstillingssale på Geologisk Museum, Bjergartsamlingen, kun benyttes som lagerrum, da museet har et fjernlager, hvorfor Sirius-salen permanent bruges til udstilling af et rekonstrueret museum; at den populære dinosaur-udstilling er erstattet med Flora Danica-kobber og Anker Jørgensen stående på hovedet og vulkan-udstillingen er erstattet med døde dyr og konservator-redskaber uden tekst?

Hvor er den geologiske forskning, de store råstof-interesser og tilgangen af 1.000 nye sten blevet af? Det burde der have stået i SNM’s årsberetning.