Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Statens Naturhistoriske Museum på vej i Botanisk Have

ARKITEKTKONKURRENCE – Efter afslutningen af en idékonkurrence kan Udvalget på for Videnskab og Teknologi få forelagt planer og visioner for hvordan ét stort, samlet museum med naturhistorie kan skabes og bygges omkring Botanisk have

Statens Naturhistoriske Museum har i et brev af 4. december 2009 søgt om foretræde for Udvalget for Videnskab og Teknologi i folketinget på Christiansborg.

Formålet er at præsentere en stor, samlet plan for, hvordan de fire museer Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanish Have, der blev slået sammen på papiret i 2004, kan samles fysisk i eksisterende og nye bygninger omkring Botanisk Have.

Statens Naturhistoriske Museums samling indeholder 12 millioner genstande og er en stærk forskningsinstitution med blandt andet tre grundforskningscentre. Museet er det ene af de tre store, nationale museer, de to andre er Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. I modsætning til de to andre museer ligger Statens Naturhistoriske Museum under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i kraft af sin placering på Københavns Universitet (KU).

Fundraising og Arkitektkonkurrence forude

Museet har hvert år bhesøg af 30.000 børn og unge og har netop afsluttet en stor idékonkurrence sammen med KU og Universitets- og Bygningsstyrelsen omkring mulighederne for at flytte sammen omkring Botanisk Have.

Forude venter nu en egentlig arkitektkonkurrence og tilhørende fundraising.

Ved foretræde i i Udvalget for Videnskab og Teknologi vil Statens Naturhistoriske Museum være repræsenteret ved Museumsdirektør Morten Meldgaard, Formidlingschef Hanne Strager, Professor Minik Rosing og Sekretariatsleder Rikke Mørch.

anfj@adm.ku.dk

Seneste