Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Stil op til Univalget 2016

UNIVALG16 - Vil du være med til at bestemme, hvordan KU skal køres? Så er det nu, du skal melde dig til novembers univalg. I år er det primært de studerende, som skal vælge repræsentanter til universitets råd og nævn (men der er også enkelte ansatte på valg udvalgte steder, for KU er jo ikke KU uden KU-undtagelser).

Univalget 2016 er skudt i gang. Selve afstemningen foregår 21.-25. november – og frem til 31. oktober kan kandidater melde sig på KUnet.

Hvad er på spil? Det er det ene af de studerendes sæder i bestyrelsen – samt adskillige hundrede pladser i studienævn, institutråd, akademiske råd og ph.d.-udvalg. (Vil du lige have et brush up op på, hvad de forskellige råd og nævn bestemmer, kan du få det opstillingssiden på KU’s valgsite og rekvirere relevante blanketter.

Uniavisens valgdækning

På https://uniavisen.dk/valg følger vi valget tæt. Når kandidatlisten bliver offentliggjort den 7. november, åbner vi for vores kandidatunivers. Her kan alle kandidater oprette kandidatprofiler, som de kan bruge til at føre valgkamp med.

Før valget vil alle læsere kunne tage en valgtest og se, hvilke kandidater til bestyrelsesposten, de er mest enige med.

Samtidig vil vores valgsite byde på valgnyheder, debatindlæg, interview med spidskandidaterne og alt muligt andet, der kan hjælpe dig med at træffe en beslutning, når afstemningen starter. Debatindlæg skal sendes til uni-avis@adm.ku.dk.

Køreplan for valget på KU

Her får du en oversigt over univalgets kronologi. Må de bedste kandidater vinde.

3. okt.: Valgene udskrives
24. okt.: Frist for klage over valglister
25. okt.: Endelige valglister fremlægges på KUnet
31. okt.: Sidste frist for kandidatanmeldelse
7. nov.: Kandidaternes navne offentliggøres
7. nov.: Uniavisens valgsite åbner for oprettelse af kandidatprofiler
7.-21. nov: Valgkamp på Uniavisens valgsite og in real life
14. nov.: Frist for indsigelse mod kandidater
21. nov.: Afstemningsstart kl. 10
25. nov.: Afstemning lukkes kl. 15
30. nov.: Valgresultat offentliggøres

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste