Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Støttebrev til KU's sociologistuderende

DEBAT - Studenterorganisationer på Antropologi, Statskundskab og Psykologi støtter de studerende på Sociologi i deres protester over besparelser på øvelsestimer.

Studerende på sociologi valgte torsdag og fredag at blokere deres institut som en reaktion på de varslede nedskæringer på deres øvelsestimer.

Fagrådene på Antropologi, Statskundskab og Psykologi sender hermed deres støtte og solidaritet!

At vedtage unødvendige besparelser uden inddragelse af undervisere og studerende, der helt klart og tydeligt vil forringe kvaliteten af undervisningen på sociologi, er noget, vi må stille os uforstående over for. Hvis vores fælles mål er at skabe de bedste rammer for god uddannelse, er besparelser og manglende inddragelse helt klart ikke et skridt på vejen.

Vi må alle stå sammen, når vores uddannelser forringes, og vi håber, at ‘gode idéer’ som besparelser ikke spreder sig til andre institutter. God kamp!

Fagrådet på Antropologi, Aktive Statskundskabere, PsykRådet

Seneste