Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Studentermusical på Humaniora slår en stor fed streg under fællesskabet

Musical — Den klassiske familiemusical Joseph And The Amazing Tehcnnicolor Dreamcoat har fået et cyberpunk-twist i hænderne på studerende fra Humaniora. I kølvandet på covid-19 har de modtaget økonomisk støtte til at opbygge fællesskab for fuld musik. Uniavisen fulgte med til de sidste prøver inden premieren.

I Multisalen på Søndre Campus er de sidste prøver i gang blandt gruppen af skuespillere, sangere, musikere og teknikere inden premieren på musicalen Joseph And The Amazing Technicolor Dreamcoat.

Uniavisen var med under en 12 timer lang maratonprøve for de i alt 49 medvirkende en torsdag eftermiddag – tre dage inden forpremiere søndag 31. april.

Forud for premieren er gået et år med forberedelse, efter gruppen modtog 80.000 kroner i økonomisk støttet fra trivselspuljen på Det Humanistiske Fakultet, som har til formål at støtte sociale aktiviteter til gavn for de studerendes fællesskab. Et fællesskab der har været hårdt ramt af nedlukningen af Københavns Universitet under Covid-19.

Musicalen Joseph And The Amazing Technicolor Dreamcoat spiller fra 2. til 6. maj.

Seneste