Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
HVIS ER ABEN? – Både rektor og Studenterrådet ønsker sig en anden finansieringsmodel for universiteterne, men studenterpolitikerne mener alligevel, at rektor skylder at fortælle, hvordan fremtiden ser ud for de fag, der er i krise
Studenterrådet støtter dagens blokadeaktioner på Geografi, Geologi og Biologi, der har samlet flere hundrede studerende siden den tidligste morgenstund.
»Vi støtter de her blokader,« siger Bjarke Rubow, næstformand i Studenterrådet (SR). »Studenterrådet har heller ikke stemt for det budget, som KU’s bestyrelse vedtog i december.«
Studenterrådet mener, at det er ledelsens ansvar at melde ud, hvad de studerende på de nedskårne fag kan vente sig fremover.
»De skylder svar på, hvorvidt man har tænkt sig at nedlægge de her fag,« mener Bjarke Rubow. »Skal de fortsætte på så lave budgetter som nu?«
Indtil videre ligner ledelsens handlinger en serie lappeløsninger og løbende forringelser, siger Bjarke Rubow.
»Geologi, Geografi og Biologi er markant ringere uddannelser i dag, end man lovede de studerende, da de begyndte på deres fag. Ja, endda så sent som ved semesterstart i 2009.«
Studenterrådet mener , at den bagvedliggende grund til miseren er finansieringsproblemer. At der er for få frie midler.
Her er I jo enige med Ralf Hemmingsen, som også beder folketinget disponere anderledes og give en større procentdel af forskningsmilliarderne som frie midler.
LÆS: Rektor og universitetsdirektørens indlæg om økonomien på KU (Og følg den verserende debat).
»Ja, her håber vi helt klart på Ralf Hemmingsens støtte,« siger Bjarke Rubow. »Han skal melde ud, hvorvidt, han ser en fremtid for geofagene. Vi har brug for at vide, hvad vores studerende kan forvente, når de starter på en uddannelse.«
Rektoratet har henvist til dekanen på Det Naturvidenskabelige Fakultet Nils O. Andersen for en kommentar til dagens studenteraktioner. Universitetsavisen har kontaktet dekanen herom.
chz@adm.ku.dk