Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
SELVHJÆLP – Tre universitetsstuderende har åbnet et website, hvor studerende kan evaluere deres undervisere og vejledere direkte over for andre studerende. Det er ikke en gabestok, siger de.
Inden for den angelsaksiske universitetsverden har studerende længe kunnet evaluere deres vejledere og undervisere på www.ratemyprofessor.com.
Nu har tre universitetsstuderende i København bygget et lignende site. Formålet er at gøre det lettere for de studerende, når de skal vælge undervisere, kurser eller vejleder. Indtil videre er der ikke noget kommercielt formål med det.
De tre har navngivet sitet Byggede selv sitet op fra bunden
De tre ophavsmænd fortæller, at de har bygget mekanismer ind i sitet, der gør dem opmærksomme på negative eller urimelige kommentarer, så de kan luge ud i dem.
Foreløbig ligger der mest kommentarer fra studerende på CBS inde på sitet. De tre lancerer nu en kampagne for projektet, så der kommer nogle flere evalueringer fra studerende på andre af landets universiteter.
Sitet er lavet på engelsk med henblik på senere at kunne udbrede det til flere lande, især Tyskland, Norge og Sverige. Desuden er der både på KU og CBS mange studerende, der slet ikke taler dansk.
Andreas Rasmussen har i øvrigt selv kodet hele sitet fra bunden. Han var et par måneder om arbejdet, som sidenhen blev suppleret med hjælp fra cirka 40 frivillige testpersoner, som prøvekørte sitet fra december 2015.
anfj@adm.ku.dk