Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Studerende kommer hurtigere igennem - Prorektor Bjørnholms ønskeliste til innovation - Universiteter er for langt fra erhvervslivet - Kunsten er nyliberalismens guldkalv.
Flere studerende bliver færdige til tiden, og færre er inaktive, viser nye tal fra Uddannelsesministeriet, og det glæder uddannelsesminister Morten Østergaard (R), skriver Information.
I en kronik fremsætter Thomas Bjørnholm, Asger Aamund og Charlotte Rønhof; henholdsvis prorektor ved Københavns Universitet (KU), formand for bestyrelsen for Bavarian Nordic; forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI); en række ønsker til et stærkere samarbejde mellem virksomheder og universiteter, skriver Berlingske Tidende i Kronik: En ønskeliste til innovation, side 27, fredag 13. januar 2012.
Danmark kunne sagtens få mere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, skriver KU, DI og Asger Aamund i en kronik i Berlingske Tidende. Hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU) undrer man sig over, at danske virksomheder ifølge kronikken skulle have svært ved at samarbejde med universiteterne. Berlingske Tidende, side 13, fredag 13. januar 2012.
Samtidskunsten og den neoliberale kapitalisme er som skabt for hinanden, mener Mikkel Bolt, kunsthistoriker og fagleder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU, og bakkes op af Carl Martin Faurby, der har skrevet speciale på Moderne Kultur på KU med den tese, at samtidskunsten bekræfter neoliberalismens logik. Det skriver Information.