Studerende på tværs af universiteter kalder til studenteroprør

I den seneste tid har vi erfaret konsekvenserne af politikernes regionaliseringsaftale. En konsekvens er, at tusindvis af studiepladser nedlægges landet over, fordi de fleste universiteter betragter det som den primære løsning på den bundne opgave.

To CBS-uddannelser er reddet fra lukning efter studenterprotesterne.

På CBS har planerne resulteret i det første studenteroprør i universitetets historie, fordi studerende har været stærkt kritiske over for ledelsens håndtering. Der var ikke alene fejl i de tal, ledelsen lagde til grund for lukningen af uddannelser, men de studerende har også påpeget en diskriminering af kvindedominerede uddannelser og en beslutningsproces, der var så forhastet, at der ikke var plads til en demokratisk høringsproces med tid til indvendinger.

Vi har bevist, at det gør en forskel, når studerende går sammen i fællesskab og gør modstand. To CBS-uddannelser er reddet fra lukning efter studenterprotesterne. Vi har set tilsvarende studenterprotester fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet, men vi er langt fra færdige med at råbe op om de forringelser, der er i vente.

En fejlslagen uddannelsespolitik

Uddannelser står til lukning på flere universiteter, studiepladser bliver skåret, og forskningsmiljøer landet over er truet på grund af den fatale aftale mellem Regeringen og Enhedslisten, Alternativet, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige.

Den seneste udvikling er et led i en mangeårig fejlslagen uddannelsespolitik med fokus på stordriftsfordele, hvor studerende bliver reduceret til tal i et regneark. Det har store konsekvenser for trivslen, at præstations- og konkurrencekulturen i en årrække har hersket for at få os ud på arbejdsmarkedet i en fart. Det er tendenser, som gør os syge med stress, depression og angst. Aldrig har den psykiske mistrivsel blandt unge været større. Vi bliver syge, før vi overhovedet rammer arbejdsmarkedet.

Samtidig med at studerende i dag er blevet boksebold for ældre generationer, forventes vi og kommende studerende at løse globale udfordringer som klimakrise, diversitetsproblemer, voksende ulighed, verdensledende tech-giganter og pandemier med både virus og mental mistrivsel. Derfor kalder det på reelle kursændringer på universiteterne landet over, hvis vi skal i mål.

Vi er stærkere i flok – søg fællesskabet

Det største studenteroprør, Danmark har set, var i 1968. Studerende gik sammen og kæmpede for bedre undervisning og større indflydelse. Siden er de studerendes indflydelse på universiteterne gradvist svundet ind. Vores demokratiske magt svækkes år for år, og vi lever i et samfund, hvor vi studerende ikke længere føler os repræsenteret.

Hvor mange studerende føler, at de har reel indflydelse på deres universitet i dag? I hele landet bliver valgdeltagelsen til studentervalgene stadigt lavere, for de færreste studerende tror på, at de har reel indflydelse på de rammer, vi er i. Men nok er nok. Der er behov for, at studerende på tværs af uddannelser og universiteter går sammen og gør modstand i fællesskab!

Vi kalder til et nationalt studenteroprør, hvor alle er inviteret ind i fællesskabet, så vi sammen kan gøre en forskel. Meld jer ind i Facebookgruppen Studenteroprøret ’22, hvor vi vil koordinere den samlede indsats. Her kan du læse vores manifest for Studenteroprøret ’22, det er underskrevet af studerende fra KU, AU, AAU, CBS, RUC med videre, og i dag, den 17. december 2021, er det publiceret i Politiken med følgende overskrifter:

I. Vi kræver en ny Universitetslov
II. Refinansiering af uddannelse
III. Nedlæg den politiske aftale om ‘Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’
IV. Drop lær-og-appliker logikken i vores uddannelsessystem
V. Øg dimittendsatsen

Vi ser frem til at kæmpe en national kamp for nye præmisser for uddannelse!

Underskrivere

Cecilie Thomsen, Copenhagen Business School, Politisk Kommunikation og Ledelse
Elizabeth Nielsen, Copenhagen Business School, Politisk Kommunikation og Ledelse
Cecilie Hannah Sørensen, Københavns Universitet, Jura
Michelle Rove, Københavns Universitet, Antropologi
Naomi Lupan, Københavns Universitet, Retorik
Navid Molaaghaei, Københavns Universitet, Mellemøstens sprog og samfund
Mads Steenholt Christensen, Københavns Universitet, Økonomi
Tom Weinreich, Københavns Universitet, Teologi
Julius Gotthardt Møller, Københavns Universitet, Sociologi
Maria Langmark Knudsen, Københavns Universitet, Mellemøstens sprog og samfund
Arendse Illum, tidl. Københavns Universitet, Mellemøstens Sprog og Samfund
Lea Elias, Isen, Københavns Universitet, Tysk sprog og kultur
Jens Ulvedahl, Københavns Universitet, Europæisk Etnologi
Frederikke Efryd Vejen-Jensen, Københavns Universitet, Engelsk
Signe Marie Gammelgaard Gade, Københavns Universitet, Indianske sprog og kulturer
Sanja Loncarevic, Københavns Universitet, Sociologi
Valdemar Oskar Bülow Jensen, Københavns Universitet, Økonomi
Anders Streitz Kjærulff, Københavns Universitet, Økonomi
Tiril Vergara Lewis, Københavns Universitet, Sociologi
Viktoria Uhrskov, Københavns Universitet, Sociologi
Vár Autumn Reinert Sommer-Winther, Københavns Universitet, Religionsvidenskab
Dagmar Engelbrecht Henriksen, Københavns Universitet, Sociologi
Christian Sowe, Københavns Universitet, Sociologi
Izabella Garnett, Københavns Universitet, Europæisk etnologi
Cille Aspelund Arnecke, Københavns Universitet, Indianske sprog og kulturer
Simone Sell, Københavns Universitet, Sociologi
Josefine Ahrensbøll Schultz, Københavns Universitet, Sociologi
Andreas Rickardt, Københavns Universitet, Latin
Dennis Toft, Københavns Universitet, Antropologi
Clara Aaskov Benard, Københavns Universitet, Sociologi
Johan Klejs, Københavns Universitet, Sociologi
Anna Christensen, Københavns Universitet, Klassisk græsk
Kevin Olesen, Københavns Universitet, Samfundsfag
Mathilde Elsig, Københavns Universitet, Sundhed og Informatik
Emma Kisch, Københavns Universitet, Engelsk
Edin Sumar, Københavns Universitet, Historie
Katrine Bergholt Hviid, Københavns Universitet, historie
Natacha Bengtson, Københavns Universitet, Historie og Klassisk Græsk
David Almegaard, Copenhagen Business School, Shipping and Trade
Laura Friis Tørsleff, Copenhagen Business School, Politisk Kommunikation og Ledelse
Oliver Anton,  Copenhagen Business School, Politisk Kommunikation og Ledelse
Ian Felix Dejean, Copenhagen Business School, Management of Creative Business Processes
Josefine Lykkegaard, Copenhagen Business School, Erhvervsøkonomi og filosofi
Morten Levinsen, Copenhagen Business School, Business Administration and Philosophy
Amanda Holt Dihver Christensen, Aalborg Universitet, Global Refugee Studies
Rachel Raffnsøe, Aarhus Universitet, Idéhistorie
Sofie Paxevanos, Aarhus Universitet, Anthropology of Education and Globalisation
Oskar Hammer Sylvestersen, Roskilde Universitet, Politik og Forvaltning
Emilie Rahbek Neess, Roskilde Universitet, Humanistisk Teknologi
Daniel Thomsen, Roskilde Universitet, Humanistisk Teknologi