Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Studerende søger hjælp mod gælden

NYHEDSOVERLIK FREDAG - Studerende må søge hjælp for gældsfælden - Ekstra behandling efter selvmordsforsøg hjælper ikke unge - Vollsmose: Fornuften kan forsvinde i folkemængden - Kristendommen: De kyniske profeter har reformeret.

Studerende må søge hjælp for at komme fri af gældsfælden

Forbrugerrådet er gået sammen med Danske Studerendes Fællesråd (DSF) for at rådgive unge studerende, der er havnet i en gældsfælde, og om at søge penge til at udvide den gratis gældsrådgivning, skriver Avisen.dk. Hurtige lån – kviklån – er et problem for de unge, hvoraf mange allerede kort tid efter efter at være flyttet hjemmefra må søge om hjælp til at komme ud af en gældsklemme.

Ekstra behandling efter selvmordsforsøg hjælper ikke

En undersøgelse, fra Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden, viser, at særlig tæt, opsøgende og ledsagende tillægsbehandling af unge i perioden efter et selvmordsforsøg ikke har nogen varig effekt, skriver Bt.dk. Det er en overraskende konklusion, der er blevet publiceret i British Medical Journal.

Vollsmose: Fornuften kan forsvinde i folkemængden

Sociologer advarer mod at søge simple forklaringer på optøjerne i Vollsmose, skriver Information. I tilfældet med optøjerne i Vollsmose advarer professor i sociologi Margareta Bertilsson fra KU imod at tro, at det altid er muligt at forklare optøjer i folkemængder ud fra rationelle motiver. De unge kan simpelthen risikere at miste kontrollen med det, de har sat i gang, mener hun.

Kristendommen: De kyniske profeter har reformeret

Gennem historien har profeternes tale og Jesu tempelkritik ikke bare givet siddende magthavere en dårlig smag i munden, men har tillige været ‘saltet i revselse og reformation inden for kirken selv’, skriver Frederik Poulsen, ph.d.-stipendiat i Det Gamle Testamente, Det Teologiske Fakultet ved KU, i et debatindlæg. Han mener, at kirkehistorien er fascinerende, fordi kirken i sin midte rummer impulsen til sin egen reformation. Weekendavisen, side 8, fredag 24. august 2012.

Seneste