Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Surprise: Langtidsledige er også veluddannede

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Langtidsledige er også veluddannede - Fem podcasts med akademiske foredrag fra verdens bedste universiteter - Ph.d.: Dansk indvandringspolitik spænder ben for sig selv - Investeringer i godt byliv skæpper i kassen.

Surprise: Langtidsledige er også veluddannede

Af de langtidsledige, der også er akutledige, har syv procent en lang, videregående uddannelse. Blandt resten af danskerne i arbejdsstyrken er tallet ni procent. Dermed er de akutledige ikke en særlig svag gruppe, mener forskellige aktører og medier. Læs mere i dagens udgave af Information.

Fem podcasts med akademiske foredrag fra verdens bedste universiteter

Der er ved at gå sport i at sende forelæsningsrækker ud som podcasts fra verdens største og bedste universiteter. Er du historisk interesseret, så har Information samlet fem foredrag om verdenshistorien som podcasts. Hør om alt fra det antikke Grækenland til velfærd og globalisering. Om ikke andet så for at opleve, hvordan fremtidens universitet breder sig ud.

Ph.d.: Dansk indvandringspolitik spænder ben for sig selv

En ph.d.-afhandling af Ana Mosneaga, Institut for Geografi og Geologi, viser at mange af ‘de ideelle indvandrere’ har problemer med at få lov til at blive i Danmark. Indvandrerne er internationale studerende, unge og formbare, tager en uddannelse i Danmark og vælger de fag, erhvervslivet har brug for. Alligevel har de store problemer med at få lov til at blive i landet. Det får Ana Mosneaga til at konkludere i Information, at der er stor uoverensstemmelse imellem hvordan man betragter de studerende som potentiel arbejdskraft, og hvordan man fører den tilhørende politik ud i livet.

Investeringer i godt byliv skæpper i kassen

Forskere fra KU har, ifølge Jyllands-Posten Aarhus, som en del af et kæmpe projekt, kortlagt byrummets betydning for boligpriserne i Danmark. Ifølge professor ved KU Bo Jellesmark Thorsen, der deltager i projektet, kan forskerne nu sige noget om, hvordan enkelte faktorer i boligområdet spiller specifikt ind på boligpriserne. Og det er nyt.

anfj@adm.ku.dk

Seneste