Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Tusmørkejul - afsnit 20

DRUGS - Lad os med det samme få manet myten i jorden:

Nej, man bliver ikke uddannet til makeup-artist på Det Farmaceutiske Fakultet.

Til gengæld kan man lære at fremstille lægemidler. Suge de gode, virksomme ting ud af rødder og blade og servere dem i smukke, hvide tabletter, gennemskue nøjagtig hvad der sker, når sådan en pille går i gang med at virke i den menneskelige organisme. Man skal kunne virkelig meget inden for flere discipliner for at kunne mestre den combo.

I øvrigt lykkes det kun sjældent at brygge god medicin; kun 1 ud af 10.000 idéer (vel at mærke de idéer, man undersøger i laboratoriet i stedet for udelukkende at få dem foran fjernsynet), bliver til færdige lægemidler.

Mørklagt julekalender

Universitetsavisens fotograf Lizette Kabré går på opdagelse i tusmørket og i Københavns Universitets mange krinkelkroge. Hun leder efter steder med historier. Eller steder, man får historier i hovedet af.

Lizette Kabré bringer dig en stemning hver morgen inden jul. Du kan ikke spise den. Men du kan måske se noget, du ikke har set før.

I hvert fald ikke noget, du havde forventet at se dén dag.

Eller på den måde.

Galleri

Hver dag føjer vi et nyt billede til Universitetsavisens tusmørkejulekalender. Billedgalleriet findes til højre for artiklen her – eller som link her.

chz@adm.ku.dk

Seneste