Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Ud med jer, ud!

GRIB VERDEN - Videnskabsministeriet er taget på road trip i forårslandet for at lokke de studerende på udlandsophold

Et pimpet, hvidt folkevognsrugbrød ruller snart ud på de danske landeveje for at motivere flere danske studerende til at tage springet ud af Danmark. Det er Videnskabministeriet, der nu tager utraditionelle metoder i brug for at verfe de studerende ud i verden.

Når bussen gør holdt, vil den smække et lounge-område op med bærbare pc’er, hvor studerende kan gå på opdagelse i videoarkiverne, og man vil kunne møde andre studerende, der allerede har været af sted og se og høre, hvad de har gjort sig af erfaringer.

For at lokke det forlystelsessyge segment til har P6 Beat-vært og Kødboderne 18-resident dj Henrik Aagard sammensat en playliste med de nyeste, sprødeste chill-out-tracks fra ind- og udland, som bliver spillet på eventområdet.

For få vover springet

Trods de åbenlyse menneskelige og faglige fordele ved studie- og praktikophold i udlandet rykker kun godt og vel 5.000 studerende på den mulighed, som de fleste efterfølgende betegner som deres livs eventyr.

Det er uheldigt, idet friske undersøgelser blandt studerende viser, at 44 procent af de studerende, der ikke har været på et uddannelsesophold i udlandet fortryder, at de ikke kom af sted. Af dem, der rejser ud, fortryder kun tre ud af hundrede.

Og alle ved, at virksomhederne sukker efter medarbejdere med udlandsophold på CV’et.

Tid og sted

Det Naturvidenskabelige Fakultet: 26. april kl. 9-12
Det Humanistiske Fakultet: 27. april kl. 9-12
Det Biovidenskabelige Fakultet: 11. maj kl. 13-16

Seneste