Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVEBRLIK FREDAG - Udenlandske studerende udløser ekstraregning til universiteter - Arbejdsmarkedseksperter enige: Regeringsindgreb om to uger - Forkølelse kan udløse astma.
En regning på 97,5 millioner kroner er dumpet ind hos landets universiteter, fordi de i 2012 optog for mange udvekslingsstuderende, skriver Berlingske. Regningen vækker harme hos landets universiteter, der kræver, at uddannelsesminister Morten Østergaard ændrer på reglerne. Regningen er kommet, fordi universiteterne i 2012 modtog flere udenlandske studerende, end de sendte danske studerende til udlandet.
Berlingske, 1. sektion, side 8, fredag 5. april 2013.
Ekstra Bladet har spurgt en række eksperter om, hvor længe de tror, at lockouten af skolelærerne vil vare. Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved KU, svarer, at der vil komme et regeringsindgreb om få uger. Arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitet vurderer ligeledes, at indgrebet vil komme om to til tre uger.
Et internationalt hold af forskere med afgørende dansk deltagelse har fundet ud af, hvorfor nogle børn udvikler astma efter en forkølelse, skriver Videnskab.dk. Ifølge Hans Bisgaard, leder af Dansk BørneAstma Center og professor i børnesygdomme ved KU, skyldes det en vekselvirkning mellem genetik og miljø.
anfj@adm.ku.dk