Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Unge surfer sig til eksamen

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Unge surfer sig til eksamen - Etisk set: Hvad kan man byde forsøgspersoner? - Dobbelt så mange ledige arbejder gratis - Ph.d.-afhandling: Universitetsreformerne er tilbageskridt - Finanslov: Stor usikkerhed om 686 mio. kr. til forskning - Hunden spiser sin egen hale.

Unge surfer sig til eksamen

Studerende i USA snyder sig til eksamen som aldrig nogensinde før. Claus Nielsen, leder af studievejledningen på Københavns Universitet, kender godt til problemet herhjemme. Danske universiteter vil bekæmpe snyd med mere oplysning, skriver Berlingske Tidende.

Etisk set: Hvad kan man byde forsøgspersoner?

Et medicinalfirma har de seneste uger sendt flere tusind kvinder et brev, hvori der står, at kvinderne kan risikere knogleskørhed, men kvinderne kan så medvirke i et forsøg med medicin, der skal modvirke netop knogleskørhed. Flere eksperter kritiserer metoden for at være anmassende, skriver Kristeligt Dagblad.

Dobbelt så mange ledige arbejder gratis

Virksomhedspraktikordningen bruges nu af 23.000 ledige i dag mod 12.000 i januar 2010, næsten en fordobling på 19 måneder, skriver Epn.dk. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger, at forskning har vist, at ordningen virker og fastholder den derfor. Fagbevægelsen er ikke så positiv.

Ph.d.-afhandling: Universitetsreformerne er tilbageskridt

Forklaringen bag den stigende markedsorientering og standardisering af universitetsuddannelserne i Danmark ligger ikke i Bologna-processen. Udviklingen skyldes i stedet den europæiske reformproces af de videregående uddannelser. Sådan er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet (KU), skriver Nyheder.ku.dk.

Finanslov: Stor usikkerhed om 686 mio. kr. til forskning

Ifølge Ingeniøren.dk bliver forhandlingerne om finansloven ekstra nervepirrende i år, fordi der er stor usikkerhed om, hvordan regeringen vil spendere 686 millioner kroner, der er sat af til forskning i år.

Hunden spiser sin egen hale

24-årige Thomas Mørch Pedersen, studerende og hjælpelærer på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, har oplevet, hvordan unge, motiverede mennesker er stoppet ned i en kælder på det tidligere kommunehospital, der har skullet gøre det ud for auditorium, »et frygteligt lokale uden vinduer og fandens koldt om vinteren,« siger han. Nu vil regeringen bruge 700 forskningsmillioner på undervisning til de mange nye universitetsstuderende. »Det svarer jo til, at du fodrer hunden med sin egen hale,« mener rektor Jens Oddershede, Danske Universiteter. Politiken, side 4, torsdag 24. august 2011.

Seneste