Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Uniavisens store pastiltest 2010

SORTE TUNGER - Vi er - akkurat stadig - i den fase af året, hvor det er kutyme at æde pastiller uafbrudt, fordi man er forkølet og nedtrykt og ikke kan lade være. Uniavisen dykker ned i et veritabelt kuglebassin af lakrids og aromatisk vingummi, og kaster dig de bedste drops

Det kan godt være, man ikke ligefrem bliver rask af pastiller, selv om de indeholder lægelige ingredienser. Og det kan også godt være, de faktisk slet ikke er sunde. Og det kan endda også godt være, man bliver narkoman af at gå og knipse dem i sig.

Men er man først blevet junkie, som må indstille sig på at skulle spise pastiller året rundt, uanset sted og vejr, kan man lige så godt gå efter the good stuff. Og hvad er så bedst? Alle pastilfabrikanterne har fået den idé, at sælge deres varer i to- eller flerepakninger, så man kan hurtigt komme til at brænde inde med en type pastil, man helt enkelt ikke matcher, hvis man ikke kender markedet.

Line-uppet

Inden for kategorien af bløde pastiller i firkantede æsker skelner man ofte mellem fire grundtyper:
1) Regulære halspastiller;
2) Frugtbaserede pastiller i krydsfeltet mellem lakrids og vingummi;
3) Lakridspastiller, herunder salt, salmiak, aromatiseret lakrids;
4) Mintpastiller m/u dragée.

Derudover kan man også sondre mellem pastiller med eller uden sukker, men det har vi valgt ikke at gøre, da antallet af pastiller med sukker i dag er ganske begrænset.

Metodologi

Ifølge forskrifterne for smagninger er det god stil at rense smagsløg mellem pastillerne med agurkeskiver, isvand eller en lille basilikumsorbet. (Det ville være en god idé, hvis en af pastilgiganterne lancerede et produkt med sådanne rensende egenskaber til de folk, der spiser massivt af deres lakridser). Universitetsavisen har drukket vand under testen og tilstræbt ikke at teste mere end to pastiller i timen for at modvirke smagssammenstød.

Vi har afprøvet pastillernes smag, eftersmag, efter-eftersmag, efter-efter-eftersmag, stil og konsistens.

Pastilkarakteren fra nul til seks stjerner er udtryk for en samlet vurdering.

Fortsæt til selve testoversigten

Seneste