Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Universiteter får skældud for dårlige stillingsopslag

KORT NYT TORSDAG - Universiteter kritiseres for dårlige stillingsopslag - Kristne akademikere: Homovielser kan få uoverskuelige konsekvenser - KU-professor: Verdenskrisen er snart ovre - Kraka: Drop SU-fjumreåret - SU-barsel meget bedre end praktikbarsel.

Universiteter får skældud for dårlige stillingsopslag

Universiteterne er ikke gode nok til at tiltrække kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger som for eksempel professorer og lektorer, de får måske blot en enkelt kvalificeret ansøger til mange ledige stillinger, og derfor kan de gå glip af dygtige medarbejdere, ifølge Berlingske.

Kristne akademikere: Homovielser kan få uoverskuelige konsekvenser

Politiken lægger spalteplads til Indre Missions akademiske spydspids både i dag og i morgen. I dag er det en fakultetsleder, en lektor og en professor, der skriver, at de to forskellige køn er en betingelse for reproduktion, og at det må ligge til grund for ægteskabet.

KU-professor: Verdenskrisen er snart ovre

Selv om den aktuelle økonomiske krise godt nok er voldsom og uforudset, så er der ingen grund til at mene, at den er koblet til klima-, olie-, rådstof- og fødevarekriserne, mener økonomisk vismand Eirik Schrøder Amundsen, der er professor ved Fødevareøkonomisk Institut, KU. Det skiver Information, og om nogle år er økonomien tilbage på sporet igen, her er ingen systemkrise, det hele er kun et bump, der snart er ovre, siger Erik Amundsen.

Kraka: Drop SU-fjumreåret

Tænketanken Kraka skriver i et debatindlæg i Altinget.dk, at det såkaldte SU-fjumreår bør droppes. Kraka vil i stedet have, at de sparede penge bruges til at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet.

SU-barsel meget bedre end praktikbarsel

Studerende på SU som får et barn, er ikke dem, der har det sværest økonomisk set. Såkaldte praktikmødre har 4.000 kroner mindre om måneden, og det vil politikere og LO lave om på, skriver Avisen.dk. Spørgsmålet kunne nu blive: Bliver det så mødrene på SU, der skal gå 4.000 kroner ned, vil man hæve praktikmødrenes midler med 4.000 kroner, eller bliver det et mix?

Seneste