Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Universiteterne vil fortsætte succesfuld ph.d.-satsning - Peter Nedergaard: Tyskland holder hånden under Europa - Arne Astrup: Fedt ikke frikendt.
Det Fri Forskningsråd er bekymret for, om ph.d.’erne bliver udnyttet ordentligt, og selvom vi i Danmark uddanner dobbelt så mange ph.d.’er som for otte år siden, og universiteterne selv ønsker, at den tendens skal fortsætte, så udløber aftalen om antallet af ph.d.-studerendes antal ved årsskiftet, og nye forhandlinger er endnu ikke kommet i gang.
Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet (KU), siger i Berlingske, at Angela Merkel er trådt i karakter i forhandlingerne om en løsning af EU’s gældskrise, og det store billede er nu, at Tyskland går til kamp for at redde Europas økonomi.
Berlingske, side 1, torsdag 27. oktober 2011
Fedt i mad feder, skriver Arne Astrup, professor, dr.med. på Life, KU, og de, der skriver det modsatte, ignorerer alle store studier om fedts fedende virkning, skriver Arne Astrup i Berlingske, side 1, torsdag 27. oktober 2011.